Indlæser Begivenheder
Børneaktiviteter

Efterårsferie på Frederiksborg – aktiviteter for børn

15/10 2022 - 23/10 2022
Køb billet
Børneaktiviteter 2 / 2

Gå på opdagelse i den rigt udsmykkede Riddersal og oplev Frederiksborg i børnehøjde.

Aktiviteter i Riddersalen

Riddersalen på Frederiksborg er med sine imponerende og rigt udsmykkede lofter og gobeliner et sansemættet skatkammer af detaljer. I efterårsferien kan besøgende med børn gå på opdagelse i de mange detaljer og historier, som salens udsmykning skildrer. En særlig sporleg til Riddersalen fortæller historierne i børnehøjde.

Museets værter, der er iført genskabte, historiske dragter, tilbyder hver dag løbende historievandringer i Riddersalen. Historievandringerne giver indblik i salens interiør og historie for både voksne, børn, familier og grupper.

Riddersalen, hver dag kl. 10-16.45

Børnenes Danmarkshistorie – efterårsferieaktiviteter i slottets gamle vinkælder

Børnenes Danmarkshistorie i kælderen under Frederiksborg er åben hver dag i efterårsferien. Her kan børn, inspireret af udsmykningen i Riddersalen, tegne eller farvelægge skitser af salens lofter og gobeliner. Der kan også skrives med fjer og blæk og prøves historiske dragter, som er skabt ud fra portrætter på museet. Der er hver dag kl. 11.00 og 14.00 omvisning i børneudstillingen Christian IV – Barn og konge i kælderen. Tilmelding til omvisninger ved ankomst.

Der er ikke mulighed for at prøve dragter under omvisningerne. Børnenes Danmarkshistorie er åbent 10-16.45.

 

 

Sporlege

Udover sporlegen til Riddersalen, er der også mulighed for at udforske Frederiksborg på egen hånd med en eller flere af museets øvrige sporlege. Sporlegen Billedjagt tager besøgende med rundt på museet, og sporlegen Ridder af Dannebrog fortæller om Dannebrogordenens historie i særudstillingen om ordenen og i Ridderkapellet i Frederiksborg Slotskirke. Efterårsferien er sidste chance for at opleve denne særudstilling.

Aflevér løste sporlege i museumsbutikken og modtag en lille gave. Maks en gave per barn per dag.

 

 

Audioguide

Audioguiden Frederiksborg for børn fortæller Frederiksborg Slots historie i børnehøjde. Audioguiden findes i appen Smartify, der også indeholder museets øvrige guider herunder en guide til alle stuer. Appen indeholder desuden en scanningsfunktion, der gør det muligt at scanne portrætter og historiemalerier for information om værkerne.