Indlæser Begivenheder
Særudstillinger

Gensyn med DR’s julekalendere

28/11 2020 - 03/01 2021
Køb billet
Særudstillinger 5 / 5

Tag på en nostalgisk rejse gennem julekalenderens historie

Fra 28. november til 3. januar udstilles fortryllende kostumer og velkendte rekvisitter fra en række af DR’s julekalendere i forskellige stuer og pragtrum på Frederiksborg Slot. I samarbejde med DR fortæller museet historien om 50 år med DR’s julekalendere, der blandt andet byder på en række velkendte karakterers kostumer såsom prinsesse Mia-Majas grønne kjole og hendes far kongens tronstol såvel som hermelinskåbe og tronregalier fra ‘Jul på Slottet’.

Ligeledes vises fortryllende kostumer fra ‘Nissebanden’ og eventyrene ‘Den anden verden’ og ‘Pagten’, heriblandt isheksen Iselins dragt. Fra ‘Absalons hemmelighed’ indgår blandt andet skellettet i glaskisten. Oplev dukkerne fra ‘Vinterbyøster’, ‘Kikkebakkeboligby’ og ‘Jullerup Færgeby’, der blev vist i 70’erne og 80’erne, og se rekvisitter fra eksempelvis ‘Bamses julerejse’ og ‘Ramajetternes Jul’. Udstillingen byder også på et møde med den helt nye julekalender ‘Julefeber’, der vises første gang 1. december 2020.

I udstillingen kan også opleves ‘Magnus Tagmus’, ‘Ingrid og lillebror’ samt alle U-landskalenderne, børn har haft glæde af siden 1962.
Museet arrangerer omvisninger i udstillingen for skoleklasser i hverdagene, og for besøgende med børn hver søndag i december måned, hvor børn kan komme i nisseskole og blive uddannet som slotsnisse.