Indlæser Begivenheder
Koncert

Julekoncert i Slotskirken

18/12 2021 kl. 15:00 - 16:00
Køb billet

Julekoncert med koret Tritonus for hele familien

Der er lagt op til en rigtig familiekoncert, når koret Tritonus synger kendte julesange fra julekalendere gennem de sidste 50 år. Hør koret synge klassikere fra Vinterbyøster, Jul i Gammelby, Nissebanden, Bamses julerejse, Absalons Hemmelighed, Juletestamentet og Tidsrejsen. Sangene er specielt arrangeret af korets dirigent Jakob Høgsbro, og organist Allan Rasmussen har en lille juleoverraskelse i ærmet til denne koncert.

 

​Det hæderkronede kor har eksisteret i mere end 50 år og består af 40 dygtige sangere. Koret har gennem årene samarbejdet med en lang række danske orkestre som DR Bigband, DRSO, Det Kongelige kapel, The Orchestra, Trio Rococo og solister som Louise Fribo, Marilyn Mazur, Jesper Asholt, Anja C. Andersen, Cæcilie Norby og Benny Andersen.

Bemærk: Billet til julekoncerten skal købes via ‘køb billet’ specifikt på denne begivenhed. Billetpris: Voksne og børn over 10 år = 100 kr. Børn 0-9 år = 50 kr. Pladserne er ikke nummererede. Dørene åbner kl. 14.00. Kom gerne i god tid og hav gerne billet og coronapas klar.

Billetten giver ikke adgang til juleudstillingen på Det Nationalhistoriske Museum før koncerten. Billet til museet købes separat under særudstillinger eller her.