Omvisningen er desværre aflyst.
Oplev en bønnebog fra museets magasin og hør, hvordan den og andre gav en stemme til kvinder i 1600-tallet.
Gemt væk på museets magasin befinder sig en lille bitte bønnebog med en stor historie. Bogen blev skrevet i hånden af adelskvinden Anne Lykke under hendes fangenskab på Kronborg Slot, hvor hun sad, fordi hun imod Christian 4.s vilje havde et forhold til hans søn, den udvalgte tronfølger prins Christian.
Til omvisningen kommer bønnebogen frem i lyset og bliver helt ekstraordinært udstillet, når museumsinspektør og ph.d. Marie Møller Christensen fortæller historien om den og Anne Lykke. Undervejs på turen gennem slottet ser vi også på portrætter af kvinder fra 1600-tallet og fortæller om, hvad skrivningen af bønnebøger betød for adelskvinderne på denne tid, og hvordan de giver en stemme til 1600-tallets kvinder.
Skal man tilmelde sig arrangementet på forhånd? Nej, tilmelding sker ved ankomst.
AFLYSNING: Særomvisningen er desværre aflyst. En eventuel ny dato for afholdelse vil blive slået op under ‘Det sker’.
Billedet er et udsnit af portræt af Dronning Sophie udført af ubekendt kunstner ca. 1588. Der er på maleriet altså ikke tale om Anne Lykke eller hendes bønnebog. Portrættet af dronning Sophie indgår i omvisningen.
Del: