Indlæser Begivenheder
Særarrangement

Samtale: Spor af queer i magtens portrætgalleri

06/08 2023 kl. 13:30 - 14:30
Køb billet
Særarrangement 2 / 1

Lars Henriksen, Chantal Al Arab og Tore Leifer retter blikket mod LGBTQ+ og normbrydere i museets portrætter.

Kom tæt på kunsten, når Lars Henriksen, Chantal Al Arab og Tore Leifer retter blikket på LGBTQ+ og normbrydere i museets portrætter.

Herman Bang og Kristian Zahrtmann. Rundt om på Frederiksborgs vægge hænger billeder af og med de mennesker, vi i dag ville kalde LGBT+ eller queer.
Samtidig viser de gamle portrætter, hvordan konger har klædt sig i overdådige silkestoffer, perleøreringe og gyldne smykker. Kønsudtryk og kønsstereotyper har ændret sig gennem historien:

12.-20. august er det årets Pride Week i København. Igennem historien har der levet personer, der gennem kærlighed, kønsudtryk og liv har brudt med samfundets normer. Men hvor får vi øje på disse normbrydere i magtens portrætgalleri på Frederiksborg? Og kan vi blive klogere på nutidens krops- og kønsidealer ved at se nærmere på fortidens?

Kom med, når vi på Frederiksborg varmer op til årets Pride. Sammen med Lars Henriksen og Chantal Al Arab, forfatterne til Bøssernes Danmarkshistorie, kaster museets portrætredaktør Tore Leifer blikket på spor af queer og LGBT+ i museets portrætter. Til arrangementet kommer vi helt tæt på kunsten i udstillingen, hvor samtalen finder sted siddende mellem portrætter og skulpturer af queens og queers fra danmarkshistorien.

 

Om Lars Henriksen og Chantal Al Arab

Lars Henriksen er politisk forperson for Copenhagen Pride, lærer, operasanger og forhenværende landmand. Chantal Al Arab er pseudonym og drag-persona for historikeren Anders Larsen. Sammen står de bag bogen Bøssernes Danmarkshistorie 1900-2020.

Skal man tilmelde sig arrangementet på forhånd?

Ja. Billet til arrangementet skal købes via ‘Køb billet’ på denne side. Billetten gælder også til hele museet hele dagen. Bemærk at billetter købt via andre billetkøbsmuligheder IKKE gælder til dette arrangement.

Jeg har årskort, hvordan reserverer jeg billet?

Via billetkøb på denne side kan du “købe” en gratis billet til arrangementet. Bemærk at årskort skal fremvises ved ankomst. I tilfælde af afbud bedes årskortholdere melde afbud på telefon 48201447.

Jeg har årskort, kan jeg deltage med en ledsager?

Ja, du skal i dette tilfælde “købe” to gratis årskortbilletter.

Hvordan ved jeg, at jeg har købt billet til det rigtige arrangement?

Arrangementets navn fremgår på billetten.