Oplev et skatkammer af historier fra museets store samling!
Kom med på søndagsomvisning i særudstillingen Frem i lyset, hvor du kan høre et udpluk af historier bag de 55 skæve, finurlige, spændende og enestående genstande og værker fra slottets store samling. De er vidt forskellige og stammer fra forskellige historiske perioder. Fælles for dem er, at de skiller sig ud, vækker undren eller af en eller anden grund springer i øjnene – de fortjener at komme frem i lyset fra deres plads i magasiner og udstillingsrum og få deres historie fortalt.
Udstillingen består af 55 genstande og spreder sig ud over 5 rum. På omvisningen dykker vi ned i nogle af de spændende historier bag dem, og efterfølgende kan man selv gå på jagt efter endnu flere.
Omvisningen starter i slottets gamle spisesal, Rosen, og er inkluderet i entrebilletten. Tilmelding ved ankomst.
Er du årskortholder, kan du i hele 2023 tage en ledsager med gratis.
Læs mere om udstillingen her.
Del: