Indlæser Begivenheder
Talk

Talk med Tore Leifer: forfatter Rasmus Daugbjerg

Vi afventer ny dato på arrangementet
Talk 2 / 3

Om mytologi og den menneskelige længsel efter at forstå det uforklarlige.

Lindormen, Nøkken, Nissen og Mosekonen er blandt de figurer og væsener, som de næste fem måneder kan ses i salene på Frederiksborg. I denne talk med Tore Leifer skal det handle om TROLDEN.

Vi har inviteret forfatteren Rasmus Daugbjerg til en samtale om myter og den menneskelige længsel efter at forstå det uforklarlige. Afsættet er Daugbjergs nyeste roman Trold, som skildrer menneskeheden udefra, set fra en trolds perspektiv. Og samtidig særudstillingen med Rasmus Myrup, som på lignende vis arbejder med myter og sagn i sine skulpturer. Han bringer sagnfigurerne ud af tidens tåger, og de står nu som gæster rundt om i samlingen. Som en del af os selv og vores titusindårige historie.

I samtalen med Tore Leifer vil Rasmus Daugbjerg blandt andet fortælle om de mytologiske elementer i Trold, samt de større temaer i romanen, som relaterer sig til vores forhold til naturen, vores indre mørke og den menneskelige længsel efter at forstå det uforklarlige.

Det er muligt at købe Trold i vores butik.

Vi anbefaler at man oplever Rasmus Myrups skulpturer rundt i Frederiksborgs samling før eller efter talken.

Om Rasmus Daugbjergs Trold

Rasmus Daugbjerg tager i romanen Trold læseren med på en fængslende rejse ind i et magisk univers, hvor grænserne mellem virkelighed og fantasi bliver udfordret. I skovens kerne bor dyrene, naturen og trolden. Men menneskene hugger træerne ned, skærer i jorden og tæver den. De skærer dyrene i stykker og spiser dem. De frygter kongen, og de frygter trolden. Og efterhånden som skoven bliver ødelagt og jorden udpint, har trolden intet valg: hun må slå menneskene ihjel, hvor nødigt hun end vil. Trold er en fabulerende og poetisk roman, som med træk fra myter og eventyr fortæller om os mennesker og vores forhold til naturen. Om det ukendte og de ting, vi frygter.

På lignende vis arbejder Rasmus Myrup med myter og sagn i sine skulpturer. Han bringer sagnfigurerne ud af tidens tåger, og de står nu som gæster rundt om i samlingen. Som en del af os selv og vores titusindårige historie. En broget samling af skikkelser, der lever i den underskov af sagn og myter, som har været med til at forme vores historie og identitet.

Læs mere om Rasmus Myrups udstilling her.

Hvad koster det at deltage?
Almindelig billettakst + arrangementsgebyr på 50 kr.

Jeg har årskort – skal jeg bestille billet? 
Ja, det skal du. Men du skal bestille billet. Til dette arrangement, er der et arrangementsgebyr på 50 kr.

Jeg har årskort – kan jeg tage en ledsager med?
Ja, men husk at bestille en ekstra “ledsager til årskort”-billet til din ledsager. Der er et arrangementsgebyr på 50 kr.

Hvordan ved jeg, at jeg har købt den rigtige billet? 
Arrangementets navn fremgår på billetten.

Arrangementet fremgår ikke på billetten?
Så har du købt en almindelig dagsbillet til almindelig billettakst. Henvend dig til dnm@dnm.dk