Udforsk Guder Genskabt
UDSOLGT Kom med på omvisning i udstillingen 'Guder Genskabt'
Der afholdes to omvisninger:
- Kl. 12.30-13.30 (UDSOLGT)
- Kl. 14.00-15.00 (UDSOLGT)
UDSOLGT Kom med på omvisning i udstillingen 'Guder Genskabt'
Der afholdes to omvisninger:
I denne Udforsk fortæller udstillingsassistent på Frederiksborg, Hannibal Frydendal Hansen, om særudstillingen Guder Genskabt. Udstillingen fortæller historien om arbejdet med at genskabe de imponerende skulpturer, der pryder slotsfacaden – også kendt som Marmorgalleriet. Siden 2017 har Slots- og Kulturstyrelsen arbejdet på at genskabe Christian 4.s enestående gudegalleri og føre skulpturerne tilbage til deres oprindelige udseende.
Hør om Marmorgalleriets historie og den storslåede iscenesættelse af kongemagten, som opførelsen af Marmorgalleriet repræsenterede. Skulpturerne blev oprindeligt bestilt af Christian 4. (1577-1648) og udført i sandsten mellem 1619 og 1621 i Amsterdam af den berømte nederlandske kunstner Hendrick de Keyser og hans værksted.
Du får også et unikt indblik i, hvordan skabelsen af de “nye gamle” skulpturer foregår i dag. Arbejdet udføres på Slots- og Kulturstyrelsens billedhuggerværksted og på stenhuggerier rundt om i Danmark. Restaureringsprojektet, der er en vigtig del af at bevare Marmorgalleriets arv, fortsætter frem mod 2028, hvor galleriet igen vil fremstå, som det gjorde i 1600-tallet.
Arrangementet er gratis for årskortholdere, men billet til arrangementet er påkrævet. Husk også at vælge den gratis ‘ledsager til årskortholder’-billet ved bestilling.
Årskort skal fremvises sammen med billetten. Ledsagerbilletter er kun gyldige ifølge med årskortholder med billet til arrangementet.
Billetten til arrangementet giver adgang til museet hele dagen.
Læs mere om udstillingen her.
FAQ
Jeg har årskort – skal jeg bestille billet?
Ja, det skal du. Men du skal bestille en gratis billet. Husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret i at deltage på dnm@dnm.dk. Så kan en anden få glæde af din plads.
Jeg har årskort – kan jeg tage en ledsager med gratis?
Ja, du skal bestille en ekstra gratis billet til din ledsager.
Hvad koster billetten?
Billetter koster almindelig billettakst
Gælder billetten til hele museet?
Ja, du kan se hele museet med billetten til arrangementet.
Hvordan ved jeg, at jeg har købt den rigtige billet?
Arrangementets navn fremgår på billetten.
Arrangementet fremgår ikke på billetten?
Så har du købt en almindelig dagsbillet til almindelig billettakst. Henvend dig til dnm@dnm.dk