Indlæser Begivenheder
Børneaktiviteter

Weekendaktiviteter for børn

Lørdage og søndage indtil 9. oktober
Køb billet
Børneaktiviteter 1 / 2

Oplev Frederiksborg i børnehøjde

Lørdag og søndag frem til efterårsferien er der aktiviteter for børn på Frederiksborg. Velkommen på museet!

 

Dragtprøvning, familieomvisning og blækskrivning i Børnenes Danmarkshistorie
Frederiksborgs gamle vinkælder er omdannet til et museum for børn. Her er der hver lørdag og søndag frem til efterårsferien (weekenden 3.-4. september undtaget) familieomvisning i børneudstillingen Christian IV – Barn og Konge, og børn også kan prøve museets genskabte historiske dragter. Der er også mulighed for at tegne og ikke mindst skrive med blæk og fjerpen i de hyggelige omgivelser under Frederiksborg.

Børnenes Danmarkshistorie er åben kl. 10.00-16.45
Kl. 11.00-11.30 samt 14.00-14.30: Familieomvisning: Christian IV – Barn og Konge. Tilmelding ved ankomst.

 

 

Sporlege og audioguide
Tag børnene i hånden og udforsk museet og særudstillingerne på egen hånd. En række forskellige sporlege giver forskellige muligheder for at opleve museet og særudstillingerne bl.a. H.K.H. Kronprinsesse Mary 1972 -2022 med børn (OBS. udstillingen lukker 31. august). Sporlegene starter i slottets gamle spisesal Rosen.

Audioguiden Frederiksborg for børn fortæller, i udvalgte stuer, slottets historie i børnehøjde. Download museumsappen SMARTIFY før besøget og lyt til audioguiden fra egen smartphone. Appen indeholder også en guide til alle stuerne på Frederiksborg, som familien kan samles om og lytte til i lige præcis de stuer, børnene ønsker at vide mere om.

Bemærk: Audioguider og sporlege er tilgængelige hver dag året rundt.