Frederiksborg Nisseskole

Book forløb
Fag: Billedkunst, Dansk, Historie
Målgruppe: Dagtilbud, Indskoling, Mellemtrin
Varighed:90 min
Færdigheds- og vidensmål:Et besøg på museet er en social oplevelse, hvor eleven både lytter, ytrer sig og samarbejder med resten af klassen. Med samtale og øvelser om julekalendere lærer eleverne om genre og billeders funktion og får viden om fællesskaber før og nu.
Forløb 1 / 15

Gensyn med DR’s Julekalendere på Frederiksborg Nisseskole

Traditionen tro byder Det Nationalhistoriske Museum velkommen til et hyggeligt og lærerigt juleundervisningsforløb. Slotsnissen har meget travlt i december og har derfor åbnet Frederiksborg Nisseskole, hvor elever fra indskoling og mellemtrin bliver udlært slotsnisser.

På undervisningsforløbet kommer eleverne på opdagelse i særudstillingen Gensyn med DR’s Julekalendere. I mødet med fortryllende kjoler, troldmands- og nissedragter samt velkendte dukker vil de kommende slotsnisser blive oplært i julens historie og traditioner gennem spændende udstillinger med kostumer og rekvisitter fra en perlerække af DR’s populære TV-julekalendere blandt andet Julefeber, Pagten og Den anden verden, såvel som Bamses julerejse, Jullerup Færgeby og dette års julekalendere på DR Tidsrejsen og Nissebanden.

Efterfølgende inviteres eleverne ind i Frederiksborgs juleværksted, hvor de bl.a. skal folde museets egne kræmmerhuse med billeder af museets tapeter, lofter og duge.

Frederiksborg Nisseskole er tilgængelig fra 29. november 2021, men kan bookes allerede i dag.