Jul på slottet

Book forløb
Målgruppe: Dagtilbud, Indskoling
Varighed:75 minutter
Færdigheds- og vidensmål:Et besøg på museet er en social begivenhed, hvor man både lytter og ytrer sig. Forløbet træner børnenes historiebevidsthed igennem fortællinger om 1800-tallets jul og traditioner, som de refleksivt kan forbinde til oplevelser og fortællinger i deres eget liv. Forløbets dialogbaserede tilgang giver børnene mulighed for at fortælle om deres egne familietraditioner og forskellige festligheder.
Forløb 1 / 7

Historisk juleforløb om Grevinde Danners julefest på Frederiksborg

Slut året af med et hyggeligt juleforløb til det smukke Frederiksborg Slot. Børnene kommer på tur rundt i slottets prægtige sale og hører om Grevinde Danners traditioner til julefesterne på Frederiksborg, 1800-tallets julelege og julemad. Børnene får også selv lov til at dele deres egne traditioner omkring hyggelige sammenkomster og festtraditioner.

Julefortællingen tager udgangspunkt i Grevinde Danners julefester på slottet i 1800-tallet, men undervisningsforløbet lægger op til dialoger og refleksioner over børnenes egne oplevelser og traditioner med familien.

Børnene tages på en historisk julevandring gennem slottet med fortællinger, lege og dialog. Vi slutter turen af med et kreativt vinterværksted, hvor børnene kan lave en særlig gave, som kan tages med hjem.

Børnene er mere end velkomne til at have nissehuer på til juleforløbet.

Forløbet er tilgængeligt fra 20. november – 22. december 2023, men forløbet kan allerede bookes nu.

Egner sig for børn fra 4-10 års alderen.

 

I kan lytte til vores podcast om Grevinde Danner før eller efter jeres besøg: