Fangetårnet: Restaurering afsluttet

Slots- og Kulturstyrelsen færdiggjorde i 2023 istandsættelsen af Fangetårnets tag og en stor del af facaden.

Hovedformålet med restaureringen har været at holde tårnet og spiret tæt for regn og at forebygge, at de bærende konstruktioner bliver svækket. Kobbertaget er blevet gået efter i sømmene for utætheder og tæringsskader, og alle vinduer er sat i stand. Ved revner i murværket omkring de indmurede jernankre er ankrene rustbehandlet eller udskiftet, og det revnede murværk muret om. De sandsten i facadebånd, konsoller og hjørnekvadrer, der var mest nedbrudt på grund af vind og vejr, er erstattet med nye sandsten.

Ligeledes er dele af spirets tømmerkonstruktioner udskiftet, da de var svækket af råd- og svampeskader. De eksisterende materialer bliver kun udskiftet, hvis en regelmæssig vedligeholdelse af dem ikke er tilstrækkelig til at sikre bygningen mod vejr og vind.

Der har i restaureringsarbejdet været et stort fokus på kun at anvende materialer, der svarer til de oprindelige, og når nye materialer er blevet indbygget i tårnet, er det sket ved hjælp af oprindelige, håndværksmæssige metoder.

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen

Marmorgalleriet: Kulturministeren på besøg

D. 11. september lagde kulturminister Jakob Engel-Schmidt vejen forbi Frederiksborg Slot for at besigtige restaureringen af Kongefløjens sydvendte facade. Det storslåede marmorgalleri skal ved museets 150-års jubilæum i 2028 tage sig ud, som da det stod færdigt omkring 1620.

Frederiksborgs direktør Ulla Tofte og vicedirektør i Slots- og Kulturstyrelsen Gerti Axelsen tog imod ministeren, og Karsten Daubjerg Olesen, chefkonsulent og teamleder i Center for Slotte og Haver i Slots- og Kulturstyrelsen, fremviste arbejdet ude og inde.

Afslutningsvist præsenterede Ulla Tofte museets visioner om at skabe en helstøbt museumsoplevelse med slot, museum og park.

Arbejdet med at genskabe gudegalleriet med 19 græsk-romerske guder til Marmorgalleriet kan følges i særudstillingen ‘Guder Genskabt’ fra foråret 2024 frem til 2028.

Dronningeøen:

Restaurering af indfatningsmuren på Dronningeøen

Efter en forundersøgelse af murene omkring Dronningeøen i 2018 tog man i 2023 fat på at restaurere indfatningsmuren. Man ønsker at foretage de reparationsarbejder, der er nødvendige, for at bringe Dronningeøen i forsvarlig bevaringstilstand igen.

Muren består af en formur af granisten og en bagmur af munkesten. Muren hviler på en bøgerem, der ligger oven på pæle af fyrretræ, der går ned i søbunden.

Der er flere steder, hvor der ses udskridninger af indfatningsmurenes granitstensbeklædning og erosionsskader på den bagvedliggende mur af munkesten.

For at reparere indfatningsmuren er det nødvendigt at tørholde muren. Dvs. der skal sættes sandsække eller etableres en spuns. Herefter løfter en gravemaskine hver enkelt granitsten op, hvor den bliver nummereret og lagt i depot. Murerne kan derefter tilse munkestensmuren og udføre de nødvendige reparationer, inden granitstenene igen sættes på plads og fæstnes i bagmuren.

Inden igangsættelse af arbejdet har Nationalmuseet udført arkæologiske undersøgelser på øen. Dendrokronologiske prøver af fyrretræspælene daterer opførelsen af Dronningeøen i Slotssøen til år 1696. Det er dog en mulighed, at Dronningeøen i sin nuværende udformning kan være en ombygning af et ældre anlæg. Skriftlige kilder omtaler en skanse, have og bro nord for slottets kongefløj i 1630’erne og igen i 1680’erne.