KORT

Rosen eller Ridderstuen var i gamle dage slottets spisesal

LANG

På Christian IV’s tid hed rummet Ridderstuen. Senere fik det navnet Rosen, og er opkaldt efter det latinske udtryk ’sub rosa’, som betyder ‘under rosen’ og betyder ’i fortrolighed’. Man kunne tale sammen sikkert og i fortrolighed, når man var samlet her.

Da slottet var beboet af konger og dronninger, blev Rosen brugt som spisesal for hoffets damer og kavalerer (herrer).

I gamle dage lå slottets køkken i en anden fløj af slottet. Maden blev bragt hertil fra køkkenet, og det kunne holdes varmt på kaminristens bevægelige ringe. Lige under Rosen lå slottets vinkælder.

Rosen brændte sammen med det meste af slottet ned i en stor brand  i 1859, hvor kun ydermurene stod tilbage. Rosen er restaureret som den så ud før branden.

Gå gennem Rosen og ud i Tårnværelset.

KORT

Frederiksborg var oprindelig ejet af et adelspar, men blev overtaget af Frederik 2. i 1560. Frederik 2.s søn, Christian 4., blev født på Frederiksborg, og i 1620’erne rev han sin fars slot ned og byggede det Frederiksborg vi kender i dag. Efter en brand i 1859 blev Det Nationalhistoriske Museum oprettet på Frederiksborg.

LANG

Frederiksborg Slot ligger på tre små øer i Slotssøen. I midten af tårnværelset kan vi se en model af Frederiksborg Slot og se, hvordan det ligger på en ø i søen.

På væggene viser malerier forskellige perioder i slottets historie. Før Christian 4. byggede Frederiksborg, som det ser ud på modellen og i dag, lå der en herregård, der hed Hillerødsholm. Den herregård udbyggede Christian 4.’s far Frederik 2., og man kan se hans udgave af Frederiksborg på maleriet til højre for indgangen.

Da Christian 4. blev konge rev han i starten af 1600-tallet det gamle Frederiksborg ned og byggede et nyt pragtslot inspireret af nederlandsk og fransk renæssancestil. Slottet blev bygget for at fremhæve Christian 4.s position som en magtfuld europæisk monark.

I de følgende ca. 250 år benyttede flere danske konger Frederiksborg. For eksempel Christian 5. og Frederik 4., som også satte et præg på slottet og haven. Den sidste konge der brugte slottet som bolig var Frederik 7.

I 1859, mens Frederik 7. var på slottet, udbrød der en forfærdelig brand. Kun kirken, Audienshuset og ydermurene stod tilbage.

Der startede en landsindsamling, hvor folk gav penge til, at Frederiksborg slot kunne genopbygges. Man gik hurtigt i gang med at genopbygge slottet. Da Kongen ikke ønskede at benytte slottet længere oprettede Carlsbergs grundlægger J.C. Jacobsen, der havde været en af de største bidragsydere til slottets genrejsning, i 1878 Det Nationalhistoriske Museum. Frederiksborg Slot har fungeret som Det Nationalhistoriske Museum lige siden.

Gå tilbage gennem Rosen og op i Slotskirken.

KORT

Slotskirken overlevede branden i 1859, og har siden Christian 4.s tid fungeret som almindelig sognekirke. Kirken er også Ridderkapel for Dannebrogordenen og Elefantordenen.

LANG

Kirken overlevede branden i 1859 og ser næsten ud, som den så ud på Christian 4.s tid. Dengang var der ikke stole på gulvet i midten af kirken, så folk måtte stå op under gudstjenesterne, når bænkene var fyldt op. Kongen havde sit helt eget aflukkede rum ved siden af alteret, over for prædikestolen. Det kan man se fra den modsatte side af kirken.

Gå op til det store orgel længst væk i kirken, så fortæller vi om våbenskjoldene på væggene.

Vi har i Danmark to ridderordener: Dannebrogordenen og den fornemmeste orden: Elefantordenen. Fordi Frederiksborg Slotskirke også er ridderkapel for de to ordener, hænger der en masse våbenskjolde på væggene.

Bagerst i kirken hænger kongefamiliens våbenskjolde. Dronningens er det største, da hun er ordensherre for begge ordener, og det symboliserer bl.a., at hun er dronning i Rigsfællesskabet – De tre løver og ni hjerter symboliserer Danmark; De to løver symboliserer Sønderjylland; Isbjørnen symboliserer Grønland; Vædderen symboliserer Færøerne. Måske kan I på samme væg genkende flere kongelige personers våbenskjolde.

Kirken har siden Christian 4.’s tid fungeret som almindelig sognekirke, som alle kan komme til gudstjeneste i.
I gamle dage var kirken også salvingskirke for de enevældige konger og nogle kan måske huske, at Dronning Margrethe 2.s yngste søn Prins Joachim blev gift med Alexandra i denne kirke.

Fortsæt rundt i kirken til I kommer til Kongens Bedekammer.

KORT

Kongens Bedekammer er restaureret som det så ud før branden. Det var Christian 4.s private bederum, og er rigt dekoreret.

LANG

Dette rum gik desværre også til i branden men er blevet genopført med nye malerier, der forestiller scener fra det Ny Testamente. Kan I genkende nogle af scenerne?

Christian 4.s altertavle i midten af rummet var heldigvis ikke på slottet under branden, så den gik fri. Den er udført i guld, sølv og ædeltræ. Bedekammerets vægge er udsmykket med intarsia, hvor alle former og farver er små stykker træ der er sat sammen.

Hold til venstre efter bedekammeret, så I kommer ud i tårnet og kan gå hen ad den lange gang, Løngangen.

KORT

Audienssalen tog ingen skade ved branden i 1859, og er bevaret som det blev indrettet i 1680’erne. Det var i dette rum at kongerne havde folk i audiens.

LANG

Audienssalen gik helt fri af branden og ser ud som den gjorde, da den blev indrettet under Christian 5. i 1680’erne.

Christian 5.var enevældig konge, hvilket betyder at kongen har al magten i riget. Da Christian 5. blev konge i 1670 var han også den første danske konge, der arvede tronen fra sin far. Før Christian 5. blev de danske konge valgt af rigsrådet, et råd af højtstående adelige der regerede landet sammen med kongen.

Under enevælden kunne alle indbyggere i landet få lov til at tale med kongen, hvis de havde et problem eller en særlig sag, som de mente, kongen kunne hjælpe med. Man kunne så komme i audiens hos kongen. Denne sal blev brugt til at tage folk i audiens.

Efter at audienssalen havde taget skade under en brand i 1660’erne, indrettede man i 1680’erne salen, som den ser ud i dag. Her blev rummet indrettet, så Christian 5. fremstod som idealet på en enevældig konge i 1600-tallet. På væggene er der portrætter af de tidligere oldenborgske konger, der viser at den Oldenborgske familie har siddet på den danske trone længe. Christian 5. er selv portrætteret (malet) som romersk sejrherre sammen med sine tre ældste sønnerne. Over portrætterne hænger malerier af søslag, som Christian 5. havde vundet over svenskerne i Skånske krig fra 1675-79. De fire motiver, der er i hvert hjørne af loftet, forestiller de fire verdensdele: Europa, Asien, Afrika og Amerika. Kan I gætte, hvad der er hvad?

I hjørnet af rummet står der en rød stol under en lem. Det er en elevatorstol, så kongen havde en bekvem måde at komme i Audienssalen på. Elevatoren er drevet af et håndsving i kælderetagen og fungerer stadig i dag.

Gå tilbage gennem Løngangen, gennem værelset i tårnet, der hedder Rotunden, og ind i den store sal ’Valdemarsalen’.

KORT

På museet hænger historiemalerier, der viser danmarkshistorien. I dette rum viser historiemalerierne begivenheder fra den tidlige middelalder.

LANG

I dette rum hænger historiemalerier, der viser danmarkshistorien i middelalderen.

Det første maleri, Arkonas indtagelse af Valdemar den Store og Absalon 1169, er malet af Laurits Tuxen i 1894. Arkona var hovedstaden på øen Rügen der tilhørte venderne, som var et folkefærd der længe havde drevet sørøveri i de danske farvande. Venderne var ikke kristne, og biskop Absalon iværksatte et korstog, hvor han ville gøre Venderne kristne. Maleriet viser danskerne der tvinger venderne til at vælte en figur af deres gud ’Svantevit’.

Det andet maleri, De sammensvorne rider fra Finderup efter mordet på Erik Klipping Skt. Cæcilienat 1286, er malet af Otto Bache i 1882. Maleriet forestiller en bande sammensvorne gerningsmænd flygte fra Finderup Lade, hvor de har myrdet kong Erik Klipping og stukket laden i brand. Man er ikke sikker på hvem gerningsmændene egentlig var, men man gav dengang marsk Stig og nogle af hans venner skylden for mordet.

På endevæggen hænger en forstørret udgave af en skitse til Volmerslaget af Henrik Olrik fra 1885. Maleriet forestiller Volmerslaget ved Lyndanisse i det nuværende Estland i 1219, hvor det danske flag, Dannebrog, ifølge legenden faldt ned fra himlen. Legenden fortæller, at på den danske konge Valdemar Sejrs korstog i Estland blev der udkæmpet et slag ved Lyndanisse, hvor ærkebiskop Anders Sunesen bad for en dansk sejr. Danskerne havde mistet deres fane, men under slaget faldt der fra himlen et rødt flag med et hvidt kors i midten (Dannebrog). På billedet ses kong Valdemar ridende på en hvid hest. Over ham bryder solen igennem og Dannebrog falder ned fra himlen. Til højre for kongen ses ærkebiskop Anders Sunesen med hænderne i vejret bedende for den danske sejr. Lyndanisse lå, hvor Estlands hovedstad ligger i dag. Her byggede danskerne en borg, Castrum Danorum, der betyder danskerborgen. På estisk oversættes det til Tallinn – og det hedder den estiske hovedstad stadig i dag. Nedenfor billedet hænger et portræt af Anders Sunesen.

På væggene hænger kopier af Frederik 2.s kongetapeter. Oprindeligt blev der fremstillet 43 tapeter, der tilsammen viste billeder af mere end 100 danske konger, fra sagnkongen Dan til Frederik 2. med sin søn Christian 4.. Vægtapetet med Valdemar Sejr (Valdemar 2.) hænger til højre for Volmerslaget.

Hold til højre efter Valdemarsalen.

KORT

Den danske kong Christian 3. gennemførte i 1536 reformationen i Danmark, hvor kirken gik fra at være katolsk til protestantisk, og kongen blev overhovedet for den danske kirke.

LANG

Denne stue fortæller om tiden omkring Christian 3., der blev konge efter han havde vundet borgerkrigen ’Grevens Fejde’. Det var også Christian 3., der gennemførte Reformationen i Danmark – hvor man gik fra at være katolikker til at være protestanter.

En vigtig ting ved reformationen var, at Bibelen skulle være tilgængelig for alle, og den skulle trykkes på de sprog, folk talte. I montren i midten af rummet ligger Christian 3.s bibel – den blev udgivet, men Christian 3. var konge. Det er en af de allerførste dansksprogede bibler, og denne har tilhørt søhelten Peder Skram og hans familie.

Gå ud af stuen igen og find stue 29, som handler om Christian 4.

KORT

Christian 4., der har bygget Frederiksborg Slot, var konge i 60 år, og er den længst siddende konge i Danmarks historie. I gennem sit liv fik han flere end 20 børn med fem forskellige kvinder.

LANG

Dette rum handler om Christian 4. og hans familie. Christian 4. var konge i 60 år, og han er den konge i Danmark, der har regeret i længst tid. Christian 4. havde en stor familie, da han igennem sit liv fik over 20 børn med fem forskellige kvinder. 11 af børnene fik han med Kirsten Munk.

I midten af rummet, over kommoden, hænger Pieter Isaaczs imponerende portræt af Christian 4. i hans velmagtsdage. På portrættet ses forskellige symboler på kongemagten, såsom kronen, scepteret og en kommandørstav i kongens hånd.

Modsat portrættet af Christian 4. hænger et portræt af Christian 4.s anden kone, Kirsten Munk, tre af deres døtre og en søn. Datteren længst til højre på maleriet er Leonora Christina. Før ægteskabet med Kirsten Munk, var Christian 4. var gift med Anna Cathrine. Hendes portræt hænger lige inden for døren. Hun var dronning og mor til Frederik 3., der blev konge efter Christian 4. – faktisk skulle det have været Frederiks storebror Christian, der skulle have været konge, men han døde før sin far, Christian 4.

Den næste stue fortæller om begivenheder i Christian 4.s liv.

KORT

Christian 4. er en af de mest berømte konger i Danmarks historie. Han er kendt for, at han kun var 11 år gammel, da hans far døde, men han skulle være 18 år inden han kunne blive kronet. Da han skulle krones holdt man en stor kroningsfest i København. Han er også kendt for at have mistet sit øje i et søslag.

LANG

Dette rum fortæller om vigtige begivenheder i Christian 4.s liv. Det største maleri i rummet forestiller Christian 4.s kroningstog i København. Det var en stor festlighed, der skulle vise kongens pragt og gavmildhed. En sjov detalje ved dette maleri, er, at Brygger J.C. Jacobsen, der oprettede museet og bestilte maleriet, er blevet malet med på billedet. Bryggeren og hans kone kan ses i vinduet til venstre i billedet.

I den anden ende af rummet, ved siden af montren med uret, hænger et maleri, der forestiller Christian 4. under slaget på Kolberger Heide, der er et farvand nord for Tyskland. Danmark var i krig med Sverige, og Christian 4. ledede den danske flåde under et afgørende søslag. Historien lyder, at en svensk kanonkugle ramte en dansk kanon, der eksploderede og sendte hundredvis af splinter flyvende i alle retninger. Christian 4. faldt om sammen med de mænd der stod omkring ham, og man troede, han var død. Men kongen rejste sig, såret, men i live, og bød sine mænd at kæmpe videre, hvorefter de danske søfolk med fornyet kampgejst vandt slaget. Christian 4. havde mistet sit øje, og det var efter denne begivenhed, han begyndte at gå med klap.

Gå lige ud og ind i den stue, der også fører ud til et tårnværelse.

KORT

Christian 4.s datter, Leonora Christina, tilbragte 22 år i fængsel, fordi hendes mand, Corftiz Ulfeldt, var en danmarkshistoriens største landsforrædder.

LANG

Her I stuen hænger portrætter af nogle af Christian 4.s børn. På det store maleri for enden er et dobbetlportræt af Christian 4.s ældste søn, den udvalgte prins Christian, og hans kone Magdalene Sibylla. Den udvalgte prins Christian skulle have været konge efter sin far, men døde et år før sin far, og i stedet blev hans lille bror Frederik konge (Frederik 3.).

Til venstre for dette maleri hænger der et billede af Leonora Christina. Hun var datter af Christian 4. og Kirsten Munk. Leonora Christina blev gift med Corfitz Ulfeldt, der var en meget magtfuld mand i Christian 4.s regering. Der hænger et portræt af Corfitz Ulfeldt i den næste vinduesniche. Efter Christian 4.s død mistede UIfeldt sin magt og blev siden hen kendt som danmarkshistoriens største landsforræder. Efter at blive beskyldt for at have taget penge fra statskassen og planlægge at slå den nye kong Frederik 3. ihjel, tog Ulfeldt sin flugt og gik i tjeneste hos den svenske konge, hvor han var med til at sørge for, at den svenske konge fik områderne Skåne, Halland og Blekinge i det nuværende Sverige. Den svenske konge beskyldte også Ulfeldt for at give informationer til den danske konge, så Leonora Christina og Corfitz måtte igen flygte. Det lykkedes aldrig at fange Ulfeldt, der døde på flugt, men Leonora blev taget til fange, og endte med at tilbringe 22 år i fængsel for hendes mands forræderi. I sit fangenskab nedskrev hun sine erindringer i et værk der fik navnet Jammersminde. Det originale manuskript til Jammersminde kan ses i en niche i tårnværelset ved siden af denne stue.

Gå tilbage til stuen med Christian 4.s kroningsoptog og hold til venstre, og forsæt lige ud gennem stue 67 og gå op på 2. sal. Når du kommer op på 2. sal skal du gå til venstre og til venstre igen ved voksdukken.

KORT

Under Karl Gustav-krigene mod Sverige 1657-59 var København belejret. En februarnat stormede svenskerne byen, men danskerne formåede at forsvare byen.

LANG

Dette store maleri forestiller Stormen på København i 1659. Svenskerne belejrede København og forsøgte natten mellem 10. og 11. februar at indtage København, men det lykkedes for de danske forsvarere at slå svenskerne tilbage. Under hele Københavns belejring blev kong Frederik 3. i byen, og med ordene ”jeg vil dø i min rede” deltog han aktivt i forsvaret af byen.

Dette historiemaleri beskriver den skæbnesvangre nat, hvor det lykkedes at slå svenskerne tilbage. I midten af billedet ses Frederik 3. til hest, hvor han kigger beskueren i øjnene. Ved hans side er også dronning Sophie Amalie malet til hest.

Gå videre ind i den næste stue, hvor der står en stor seng med billeder skåret ud i træet.

I midten af rummet står en flot udskåret himmelseng. Grunden til, at sengen er så kort, er ikke at folk var meget lavere i 1600-tallet. I gennemsnit var de ca. 5 cm. lavere end man er i dag. Sengene var kortere, fordi man sov i en mere siddende stilling dengang. Til gengæld er sengen bredere, da man ofte sov flere sammen for at holde varmen.

Gå gennem næste rum, stue 36, og ind i Englesalen, stue 37.

KORT

Efter Karl Gustav-krigene indførte Frederik 3. enevælden under stænderforsamlingen i 1660.

LANG

Englesalen, som dette rum kaldes, fortæller om den tid, hvor enevælden blev indført under Frederik 3.

I rummet er der malerier, som fortæller om Carl Gustav-krigene mod Sverige 1657-1659 og om enevældens indførelse. Det første maleri i rummet viser en scene fra krigene i 1658, hvor Peter Bredahl reddede fire skibe i Nyborg fra at blive taget af svenskerne. Peter Bredahl satte skibene så langt ud i det tilfrosne hav, at kanonerne på land havde svært ved at ramme dem. Han fik også siderne på skibet overhældt med vand, så de frøs til is, hvilket fungerede som ekstra beskyttelse mod svenskernes kanonkugler, hvorfor det var umuligt for at svenskerne kunne indtage skibene. Bredahl og hans mænd fik fragtet mad og proviant til skibene, og blev på dem indtil krigen var ovre.

Det store maleri midt i rummet viser arvehyldningen på Københavns Slotsplads (i dag Christiansborg Slotsplads), hvor stænderne aflagde troskabsed til kongen og kronprinsen 18. oktober 1660. Året efter blev Enevoldsregeringsakten underskrevet, og Danmark var nu et enevældigt monarki, hvor kongen havde al magten i riget og kun stod til ansvar overfor Gud.

Det sidste store maleri i salen viser den hollandske flåde, der ankommer til København for at hjælpe byen mod den svenske belejring i 1658-59.

Gå videre ud i tårnværelset.

I dette tårnværelse står en himmelglobus fra Gottorp i Slesvig, som blev lavet i perioden 1654-1657, og viser solsystemet efter Nicolai Copernicus’ dengang nye verdenbillede, hvor solen er i midten. I midten ses solen, rundt om den svæver jorden go de nandre planeter og yderst  på globussen er der stjernebilleder.

Gå tilbage gennem Englesalen til stue 36 via den venstre dør, ved siden af den du kom igennem før, og gå så hele vejen ned til modsatte ende af gangen, til du står i stue 43.

KORT

Fra 1660 til 1849 var Danmark et enevældigt kongerige, hvor kongen arvede tronen fra sin far og havde al magt i riget. Det store maleri i rummet forestiller den enevældige kong Frederik 4.

LANG

Midt på bagvæggen i dette rum hænger et stort billede af Frederik 4., som var konge 1699-1730. Frederik 4. var enevældig konge, hvilket betød at han havde al magten i riget. Bemærk f.eks. at han står det på øverste trappetrin på sit portræt. Omkring Frederik hænger portrætter af to kvinder. Til højre for kongen hænger et portræt af hans dronning, Louise. Til venstre hænger et portræt af Anna Sophie, som Frederik 4. giftede sig med, mens han stadig var gift med Dronning Louise. Han havde derfor to koner, selvom det faktisk var forbudt ifølge loven, men en enevældig konge var over loven, så han kunne alligevel. Da Dronning Louise døde, gjorde Frederik 4. Anna Sophia til dronning, og hun er den eneste danske adelskvinde i hele danmarkshistorien, der blev dronning.

I vinduesnichen ved siden af portrættet af Frederik 4. hænger der et portræt, som mange nok kender fra tændstikæskerne. Det er Peder ’Tordenskjold’ Wessel, der var en særdeles dygtig ung kaptajn, som havde stort held med at gøre livet surt for den svenske flåde. For eksempel lykkedes det i 1716 for Tordenskjold under slaget ved Dynekilen i 1716, med en flåde på 7 skibe, at besejre og erobre 14 svenske skibe, som han stak af med.

Under portrættet af Tordenskjold står en kiste med nogle af hans personlige ejendele, blandt andet hans våben og hans adelspatent, som han fik, da han blev adlet i 1716.

Gå ud ad døren ved siden af Frederik 4.s portræt, og stop ved voksfiguren i glasmontren.

På vej mod de næste stuer, går vi forbi en voksfigur af Christian 6. Han var en særdeles religiøs konge, der tilhørte den pietiske bevægelse, hvorfor han lavede mange love om religionen i Danmark – han indførte blandt andet konfirmationen.

Gå gennem døren over for voksfiguren, og gå ned ad gangen. Drej ind ad femte dør på venstre hånd, så du ender i stue 52.

KORT

Christian 7.s livslæge Struensee fik lov til at udskrive love i kongens navn, men han havde også en affære med dronningen, Caroline Mathilde.

LANG

I dette rum hænger to store portrætter af Christian 7., der var konge i slutningen af slutningen af 1700-tallet frem til 1808. Christian 7. havde et skrøbeligt sind, og var derfor dårligt egnet til at være konge, hvorfor landet i høj grad blev styret af ministre og embedsmænd i hans regeringstid. Han blev gift med en engelsk prinsesse, der blev hans dronning, Caroline Mathilde.

En person, der kom til at spille en meget vigtig rolle for Christian 7., var hans livlæge, Johann Friedrich Struensee. Struensee blev meget hurtigt gode venner med kongen. Christian 7. var faktisk så glad for livlægen Struensee, at han i 1770 gav Struensee tilladelse til at regere i kongens navn.

Struensee var meget inspireret af det man kalder ’oplysningstiden’, og han indførte reformer – blandt andet trykkefrihed, så folk kunne skrive, hvad de mente i avisen. På to år (fra 1770-72) lavede Struensee ca. 1800 nye love med udgangspunkt i oplysningstanker. Under Struensee blev Danmark det første land i verden, der fik ytringsfrihed.

Det var dog ikke alle, der var så glade for livlægen Struensee som kongen var, og det viste sig også, at Struensee havde en affære med kongens kone – dronning Caroline Mathilde, og i 1772 blev Struensee arresteret og henrettet.

Efter den tid regerede Christian d. 7. s stedmor Juliane Marie landet for Christian 7. Og efter hende kom Christian d. 7.’s søn Frederik 6. til magten. Vi kan se alle de involverede personer på portrætterne i stuen her. Portrættet af Struensee hænger øverst i hjørnet, helt ud mod det højre vindue.

Gå ud på gangen igen og drej til venstre. Gå ind ad næste dør til stue 55, hvor der står et bord i midten. Gå videre gennem døren i den anden ende af rummet, og gennem både stue 56 og 57. I den lille stue 58 er der i højre side af rummet en trappe. Tag trappen én etage ned til stue 60. Tag døren i venstre side, så du kommer ind i stue 61.

KORT

I 1849 blev enevælden afskaffet, og Frederik 7. underskrev Grundloven.

LANG

I dette rum kan vi se et stort maleri af Constantin Hansen, der hedder Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Historiemaleriet fortæller om forhandlingerne om Junigrundloven, der blev underskrevet i 1849. Det er den grundlov, som Danmark har i dag.

I 1848 var der mange revolutioner i Europa, hvor forskellige typer kongedømmer måtte vige for demokratiet. Da Frederik 7. blev konge i 1848, valgte han derfor ikke at lade sig salve som enevældig konge, og begyndte processen med at indføre demokratiet i Danmark. Den 5. juni 1849 underskrev han den danske forfatning – bedre kendt som Grundloven – som stadig gælder i dag. Der hænger et portræt af ham i stuen her, og det var faktisk Frederik 7. der boede her på slottet, da der udbrød brand i 1859.

Gå gennem døren i den modsatte ende af rummet, og gå igennem den lille stue 62, så du ender i den store stue 63, hvor der er et bord i midten.

KORT

I 1848-50 var der borgerkrig i Danmark, da oprørere fra Slesvig-Holsten vil løsrive områderne fra Danmark.

LANG

Denne stue fortæller om scener og vigtige danske officerer fra Treårskrigen 1848-1850. På det tidspunkt regerede den danske konge i Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten, hvor han var hertug. I 1848 udbrød en borgerkrig, da oprørere i Slesvig-Holsten ville løsrive områderne fra Danmark, og blive en selvstændig stat, da de frygtede at Danmark ville indlemme hertugdømmerne i kongeriget med den nye forfatning. Krigen endte med, at den danske hær sejrede over de slesvig-holstenske oprørere i et af danmarkshistoriens blodigste slag, Slaget ved Isted i 1850. Slesvig og Holsten forblev dog hertugdømmer. De fire store portrætter forestiller generaler fra krigen, der var med under de vigtige slag. Henne ved vinduerne ud mod Slotsgården hænger også billeder af de almindelige soldater. I midten hænger J.V. Sonnes maleri, der viser en gudstjeneste efter slaget ved Isted, hvor flere af soldaterne er hårdt såret. Mange soldater blev dræbt og såret i slaget. Helt henne til højre hænger et maleri, der viser en kone og et barn, der byder en soldat fra krigen velkommen hjem efter krigen. I baggrunden ses en kvinde i sort, der græder, da hendes mand nok var én af dem, som ikke kom hjem fra krigen.

Gå videre gennem døren i den anden ende af rummet, og ind i stue 65.

KORT

I 1864 tabte Danmark en krig til Preussen og Østrig, og måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, der kom under tysk styre.

LANG

Denne stue fortæller om krigen i 1864, hvor Danmark tabte hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. I 1864 udbrød der igen krig om områderne Slesvig og Holsten, denne gang mellem Danmark og de tyske stater Preussen og Østrig. I 1863 lavede Danmark en tilføjelse til grundloven om, at den nu også skulle gælde i Slesvig, men Østrig og Preussen ville have at Slesvig og Holsten skulle være tyske. Den 1. februar 1864 krydsede de tyske tropper grænsen til Slesvig, og krigen var i gang. Denne krig var en katastrofe for Danmark, og især slaget ved Dybbøl den 8. april 1864 blev et stort nederlag for Danmark. Krigen endte med, at Danmark måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg, og dermed miste en tredjedel af landets geografiske areal og befolkning.

Gå videre gennem næste stue, så du ender i stue 67.

KORT

I 1920 blev Nordslesvig genforenet med Danmark, og blev til det vi i dag kender som Sønderjylland. Den 10. juli 1920 red kong Christian 10. og over den gamle grænse. Hans bedsteforældre, Christian 9. og Dronning Louise, var kendt som Europas svigerforældre.

LANG

På den ene væg i stuen hænger tre store malerier, der beretter om Genforeningen i 1920.

Da Tyskland tabte 1. Verdenskrig (1914-1918) blev det besluttet, at der skulle holdes en afstemning i Slesvig, for at finde ud af hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle gå. Slesvig blev delt op i tre zoner: Nord-, Mellem- og Sydslesvig, hvoraf de to første skulle stemme og beslutte, hvorvidt de ville høre til Danmark eller til Tyskland. Nordslesvig stemte for at høre til Danmark, og Mellemslesvig stemte for at høre til Tyskland. Den 15. juni 1920 blev Nordslesvig genforenet med Danmark, nu under navnet Sønderjylland. Måske har I hørt om Genforeningen i løbet af 2020?

På den anden store væg i stuen hænger portrætter af Christian 9., Dronning Louise og deres familie. Fordi Frederik 7. ikke havde nogen arvinger, blev Christian 9., der var i familie med Frederik 7. valgt til at overtage den danske trone. Han blev derfor den første konge fra den glücksborgske slægt, som er en gren af den gamle oldenborgske kongeslægt. Den glücksborgske er stadig kongeslægt i Danmark, og Christian 9. er den nuværende Dronning Margrethe 2.s tipoldefar. Christian 9. og hans Dronning Louise er kendt som ’Europas svigerforældre’, da de fik seks børn, hvoraf flere kom til at få fremtrædende poster i europæiske kongehuse, f.eks. det russiske og britiske.

Turen er nu slut. For at komme til museets udgang, så gå ud ad døren til venstre i rummet, modsat den vej du kom ind. Drej til venstre i den lille stue 33, og tag trappen én etage ned til museumsbutikken og udgangen.