Lorenzen, Catharina (1796-1874). Udført af C.A. Jensen ca. 1826. Beskåret.

Elsket og udskældt. Særudstilling om portrætmesteren C.A. Jensen

Download pakken

24. maj - 22. september

Elsket og udskældt fortæller historien om en af Danmarks største portrætmalere, der gik fra at være elsket og feteret til at blive udskældt og skrevet ud af historien.

Årets største udstilling på Frederiksborg åbner fredag d. 24. maj. Pressen er velkommen til at besøge udstillingen. Kontakt kommunikationschef Sara Juel Andersen 29747553 / sja@dnm.dk.

Scroll ned for overblik over pressematerialet.

Baggrund
Med mere end 100 værker er Christian Albrecht Jensen (1792-1870) en af de kunstnere, der er rigest repræsenteret i Frederiksborgs samling. Nu samles værkerne for første gang og suppleres af en række vigtige indlån, så historien om Jensens liv og kunst kan foldes helt ud.

Fra fattige kår arbejdede Jensen sig op og blev den mest benyttede portrætkunstner i årene 1825-1840 – i det som er kaldet den danske guldalder. Både kongehuset, politikere og borgerskabet foretrak Jensen – i en sådan grad, at vi gennem hans pensel bliver ført gennem tidens mest centrale og magtfulde personer.

Hans portrætter blev så populære, fordi hans stil var både malerisk, følsom og livlig, og fordi havde han havde et fabelagtigt talent for at fange både personlighed og menneskelig hos dem han portrætterede. En stil der også gav anledning til hård kritik, og som i sidste ende betød, at han blev frosset ude og helt stoppede med at male.

Pressemateriale
D. 23. maj suppleres pressematerialet med billeder fra udstillingen og udstillingsåbningen. Foto herfra krediteres Jonathan Damslund for Frederiksborg ∙ Nationalhistorisk Museum.

Portrætter krediteres med mindre andet er angivet med titel + Frederiksborg ∙ Nationalhistorisk Museum.

Publikation
I forbindelse med udstillingsåbningen udgives en publikation. PR på bogen varetages af Strandberg Publishing.

 

Filer