Justitia – Mathilde Fengers maleri af Rigsretten 2021

Download pakken

Nyt historiemaleri og særudstilling på Det Nationalhistoriske Museum

Torsdag d. 13. oktober afsløredes Det Nationalhistoriske Museums nyeste historiemaleri. Værket, der er udført af kunstmaler Mathilde Fenger er en syntese over Rigsretssagen mod forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Med reference til retfærdighedens gudinde i romersk mytologi bærer historiemaleriet titlen Justitia. Maleriet indgår efterfølgende i en særudstilling, med samme navn, sammen med skitser til maleriet (blandt andet af sagens hovedpersoner) og genstande fra Rigsretten.

Presse
Pressevisninger i form af interviews med Mathilde Fenger og besøg i udstillingen finder sted onsdag d. 12., torsdag d. 13. og fredag d. 14. oktober.
Kontakt PR- og kommunikationsansvarlig Sara Juel Andersen, sja@dnm.dk.

Pressematerialet består af en pressemeddelelse om historiemaleriet, et højtopløseligt billede af historiemaleriet, billeder af iPad-skitser og portrætskitser samt billeder fra udstillingsåbningen.  Billedmateriale må udelukkende benyttes til omtale af den pågældende udstilling og må ikke ikke lagres til senere brug. Med mindre andet fremgår krediteres billeder Pressefoto. Det Nationalhistoriske Museum. Foto fra åbningen krediteres Mew.

Udstillingen er åben for publikum fra d. 14. oktober til d. 26. februar 2023.

Velkommen!

Filer