Scenesat

Download pakken

Den 8. februar 2019 åbner Det Nationalhistoriske Museum en ny særudstilling med portrætter af en række danske stjerner og store personligheder som Benny Andersen, Mikkel Hansen, Lars Løkke Rasmussen, HKH Prins Joachim og mange flere. Fotografen er danske Claus Peuckert.

Særudstillingen ´Scenesat´ rummer et stort udvalg af Claus Peuckerts fascinerende portrætfotografier. Gå på opdagelse i Peuckerts portrætter, som primært består af fotografier taget inden for de seneste tre år.

Stor kærlighed til portrætkunsten

Claus Peuckert er født i Thisted i 1965. Han er selvlært fotograf og arbejder med flere genrer, herunder reklame og reportage, men udtaler, at portrættet ligger hans hjerte nært. ”Portrætter kan løses på så mange måder og det bliver tit til en kreativ legeplads for mig, og jeg arbejder meget med iscenesættelse. Jeg vil gerne overraske og gå lidt længere end bare at affotografere en persons fysiske fremtoning. Der må gerne være lidt flere lag af personen, som taler til beskueren. Når folk betragter et portræt, beskuer de en anden person. Men samtidigt reflekterer de også lidt over deres egen personlighed og spejler sig i den andens portræt,” forklarer Peuckert.

Særudstillingen ´Scenesat´ kan opleves på Frederiksborg fra den 8. februar 2019.

Information til pressen

For yderligere oplysninger eller spørgsmål kontakt presseansvarlig Mathilde Kajberg Jensen på mkj@dnm.dk eller 48 20 14 43

Billederne nedenfor vises i lav opløsning, men de downloadede filer vil være i høj opløsning.