Die Sammlungen

Im Nationalhistorischen Museum werden Porträts, Historiengemälde, Kunstgewerbe und Grafiken präsentiert.

Museets samling af portrætter er Danmarks største og består af portrætmalerier, buster, relieffer og portrætfotografier. Historiemalerierne gengiver motiver fra danmarkshistorien, og der er flere kendte værker imellem.

Museets samling af kunstindustri spænder fra 1500-tallet til i dag. Derudover råder museet over en stor samling af grafiske tryk, der både indeholder primitive folkelige tryk og fornemme kobberstik af høj håndværksmæssig kvalitet.

Mange af museets stuer er i dag indrettet, så man får et levende indtryk af datidens interiører. Danmarkshistorien fortælles gennem portrætter, historiemalerier, møbler og kunstindustri, der tilsammen giver en oplevelse af den enkelte epoke og den stilmæssige udvikling, der har fundet sted. Undervejs møder man personer og begivenheder, der har præget landets historie og udvikling fra senmiddelalderen til det 21. århundrede.

På 3. sal har museet samlet portrætter, historiemalerier og møbler fra det 20. og 21. århundrede. På den måde bliver fortællingen om Danmarks historie ført helt op til nutiden. Rummene er enkle og udgør en tidssvarende baggrund for den moderne portrætkunst.

I 2009 åbnede museet et fotogalleri, der ligger i forlængelse af afdelingen for det 20. og 21. århundrede på 3. sal. Her kan man se skiftende fotoudstillinger og udvalgte fotoportrætter fra museets samling.

Christian 7., malet af Alexander Roslin, 1772.

Portrætter

På Det Nationalhistoriske Museum hænger portrætter af konger og adelige, kunstnere, politikere og sportsudøvere under samme tag.

Museets ældre samling omfatter primært portrætter af datidens elite: de kongelige og adelige, der havde råd til at lade sig portrættere. Efterhånden som de borgerliges politiske indflydelse tog til i løbet af 1600-tallet, blev det mere almindeligt, at også kunstnere, videnskabsfolk, militærpersoner og politikere blev portrætteret. Og i nyere tid er bl.a. sportsudøvere og skuespillere kommet til.

Udover de malede portrætter rummer udstillingen buster og skulpturer. Desuden ejer museet tegninger, grafiske fremstillinger og portrætfotografier, som af bevaringsmæssige grunde ikke kan udstilles permanent.

Langt de fleste portrætmalerier er originale værker udført af kendte kunstnere som f.eks. Karel van Mander, Jens Juel, Wilhelm Marstrand, P.S. Krøyer og Niels Strøbæk. Fotografisamlingen omfatter værker af bl.a. Rigmor Mydtskov, Henrik Saxgren, Per Morten Abrahamsen og Suste Bonnén.

"Danmark 2009", malet af Peter Carlsen, 2009.

Historiemalerier

Historiemaleriet har haft en fremtrædende plads på Det Nationalhistoriske Museum siden museets stiftelse i 1878. På en rejse til Frankrig besøgte brygger J. C. Jacobsen det historiske museum i Versailles, hvor Frankrigs historie kunne studeres i malerier. Museet gjorde et dybt indtryk på Jacobsen, og det var her, han fik ideen til at forsyne Det Nationalhistoriske Museum med malerier, der kunne levendegøre Danmarks fortid og styrke den danske selvforståelse.

Otto Baches „De Sammensvorne rider fra Finderup Lade efter mordet på Erik Klipping i 1286“ er udført 1880-82 og var et af museets første erhvervelser. Maleriet, der nærmest er blevet et monument over den nationalromantiske historieopfattelse, forestiller Danmarks sidste kongemord.

I 1889 modtog kunstneren Laurits Tuxen bestilling på et monumentalt maleri forestillende „Arkonas indtagelse under Kong Valdemar den Store og Biskop Absalon i 1169“. Begivenheden kendes fra Saxos Danmarkskrønike, som blev skrevet på Absalons foranledning.

Som genre er historiemaleriet fortsat aktuelt på Det Nationalhistoriske Museum. I 1998 udførte Thomas Kluge maleriet „Et kort ophold“, som forestiller danske FN soldater i Bosnien. I 2002 malede Martin Bigum fire historiemalerier om Christian 4.s liv til museets permanente børneudstilling. Endelig kan man i afdelingen for det 20. og 21. århundrede finde museets nyeste erhvervelse inden for genren, Peter Carlsens „Danmark 2009“, som rummer en karakteristik af et land præget af forandring og opbrud.

De seneste år er museets samling blevet udvidet med to nye bataljemalerier, og i august 2014 blev det sidste af tre bataljemalerier afsløret, „Blue Shield“ af Peter Martensen. Museets tre nyeste bataljemalerier „Blue Shield“, „Transition – de danske styrker i Afghanistan“ og „Libyen 2011“ giver indblik i det danske engagement i tre militære missioner indenfor de seneste år. De er udstillet i to rum på museets 3. sal sammen med andre nyere bataljemalerier.

Das Nationalhistorische Museum wurde vom Gründer der Carlsberg Brauerei, J. C. Jacobsen, in 1878 errichtet und ist eine eigene Abteilung der Carlsberg Stiftung.

Lesen Sie mehr