Die Sammlungen
Im Nationalhistorischen Museum werden Porträts, Historiengemälde, Kunstgewerbe und Grafiken präsentiert.
Museets samling af portrætter er Danmarks største og består af portrætmalerier, buster, relieffer og portrætfotografier. Historiemalerierne gengiver motiver fra danmarkshistorien, og der er flere kendte værker imellem.
Museets samling af kunstindustri spænder fra 1500-tallet til i dag. Derudover råder museet over en stor samling af grafiske tryk, der både indeholder primitive folkelige tryk og fornemme kobberstik af høj håndværksmæssig kvalitet.
Mange af museets stuer er i dag indrettet, så man får et levende indtryk af datidens interiører. Danmarkshistorien fortælles gennem portrætter, historiemalerier, møbler og kunstindustri, der tilsammen giver en oplevelse af den enkelte epoke og den stilmæssige udvikling, der har fundet sted. Undervejs møder man personer og begivenheder, der har præget landets historie og udvikling fra senmiddelalderen til det 21. århundrede.
På 3. sal har museet samlet portrætter, historiemalerier og møbler fra det 20. og 21. århundrede. På den måde bliver fortællingen om Danmarks historie ført helt op til nutiden. Rummene er enkle og udgør en tidssvarende baggrund for den moderne portrætkunst.
I 2009 åbnede museet et fotogalleri, der ligger i forlængelse af afdelingen for det 20. og 21. århundrede på 3. sal. Her kan man se skiftende fotoudstillinger og udvalgte fotoportrætter fra museets samling.