Frederiksborg Slots historie

1560 – 1620: Frederiksborg bliver opført

I 1560 erhvervede Frederik 2. herregården Hillerødsholm og opførte første del af Frederiksborg Slot. Men i årene 1600-1620 rev hans søn Christian 4. slottet ned og byggede i stedet det renæssanceslot, vi kender i dag.

Mens slottet blev bygget, boede Christian 4. i et stort italienskinspireret lystslot kaldet Sparepenge, som han havde fået bygget på den anden side af søen. Frederiksborg Slot blev brugt som kongebolig i de følgende hundrede år.

1700 – 1859: Forandringens tid

I 1720 blev Christian 4.s lystslot Sparepenge revet ned, og man anlagde i stedet en smuk barokhave. Selve slottet blev også renoveret i 1730erne, men slottet gik af brug som kongelig bolig ved udgangen af 1700-tallet. I stedet blev det på Frederiksborg, at den kongelige portrætsamling blev samlet.

I midten af 1800-tallet kom der nyt liv på Frederiksborg Slot, da Frederik 7. flyttede ind. Her blev han gift med Louise Rasmussen, der senere blev kendt som grevinde Danner.

Det kongelige par ombyggede slottet for at gøre boligen mere tidssvarende. Blandt andet fik de installeret flere kaminer og kakkelovne for at kunne opvarme de store rum. Det var dog en af disse nye varmekilder, der i 1859 forårsagede den store slotsbrand. Store dele af interiøret brændte ud, og flere steder stod kun de tykke mure tilbage. Kirken og Audienssalen overlevede branden.

1860 – i dag: Bryggerens museum

Da Frederiksborg Slot skulle genopbygges efter branden i 1859, blev der foranstaltet både en landsindsamling og et lotteri til fordel for slottet.

Kongefamilien besluttede, at de ikke længere ville benytte slottet som bolig, og det blev derfor et åbent spørgsmål, hvad slottet skulle bruges til. Carlsbergs grundlægger, brygger J. C. Jacobsen, foreslog, at der blev etableret et nationalhistorisk museum på slottet, og han tilbød at betale for indretningen af museet og dets videre udgifter. Siden stiftelsen i 1878 har Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg været en selvstændig afdeling af Carlsbergfondet.

Frederiksborg Slotskirke

Frederiksborg Slotskirke er et enestående rum med sin originaludsmykning fra Christian 4.s tid, men kirken rummer også flere historiske skatte. Mens store dele af slottets indre blev ødelagt ved branden i 1859, gik kirken næsten fri.

Den imponerende altertavle i guld, sølv og ibenholt blev fremstillet af guldsmeden Jacob Mores fra Hamborg i 1606. I galleriet står det historiske Compenius-orgel, der blev bygget i 1610 af Esajas Compenius. Hver torsdag kl. 13.30 er der koncert på Compenius-orglet. Koncerten er gratis for museets gæster.

Under enevælden (1660-1848) blev de danske konger salvet i Slotskirken, og siden 1693 har her været ridderkapel for Elefantordenen og Dannebrogordenen. Blandt de våben- og ordensskjolde, der pryder væggene, findes flere, der er skænket til internationale statsoverhoveder som Nelson Mandela og fremtrædende danskere som Mærsk McKinney Møller og Niels Bohr.

Fra kirken er der adgang til Kongens Bedekammer, der var et af de prægtigste rum på Christian 4.s slot, men som desværre blev ødelagt ved slotsbranden i 1859. Rummet blev imidlertid genskabt med panelernes intarsia og lofternes elfenbensudsmykning, så det i dag næsten ser ud som før branden. Kunstneren Carl Bloch har udført de 23 malerier med motiver fra Kristi liv, der pryder Bedekammeret.

Frederiksborg Slotskirke har siden Christian 4.s tid fungeret som sognekirke og gør det stadig.

Slotshaverne

Frederiksborg Slot blev fuldendt ved at anlægge haver omkring det store bygningskompleks. Christian 4. havde sin egen have, men i 1720 blev J. Krieger bedt om at anlægge en ny slotshave. Man rev lystslottet Sparepenge ned og anlagde en smuk barokhave, der typisk for tiden skulle være symmetrisk opbygget med snorlige hække.

Barokhaven forfaldt fra slutningen af 1700-tallet og blev først genskabt i 1990erne. De laveste plateauer i haven indeholder de kongelige monogrammer for Frederik 4., Frederik 5., Christian 6. og Margrethe 2. udformet i tætklippede hække omgivet af kegleformede buksbom. Det er de fire monarker, som anlægget har eksisteret under – fra Frederik 4.s anlæggelse af haven til genskabelsen i Dronning Margrethes tid.

Barokhaven er ikke slottets eneste haveanlæg. Til venstre for Barokhaven ligger den romantiske engelskinspirerede have, hvor også det lille lystslot Badstueslottet befinder sig. Med sine små søer og buskadser er den romantiske have skabt til at formidle stemninger og fremvise naturens skønhed. Som modsætning hertil viser barokhaven med sine lige linjer og skarpe kanter den skønhed, der ligger i menneskets kontrol over naturen.