Navn: Christian 1.
Levetid: 1426-21.5. 1481
Konge af Danmark: 1448-1481
Valgsprog: Dyden viser vejen (Virtute monstrante viam)
Det havde aldrig ligget i kortene, at Christian af Oldenborg skulle blive konge af Danmark, men da Christoffer af Bayern pludseligt døde barnløs, åbnede mulighederne sig for Christian. Den danske krone blev først tilbudt hans onkel hertug Adolf 8. af Slesvig-Holsten, som afslog, men i stedet foreslog Christian 1. som konge. Hans tilkomst til tronen gik over seks slægtled tilbage til Erik Klipping (1249-1286), men det var nok til at bringe hans slægt Oldenborgerne tilbage til den danske trone.
Christian 1. blev i 1448 valgt til Danmarks konge og i samme omgang gift med sin forgængers unge enke Dorthea af Brandenburg. Derved sparede det danske kongerige en medgift, og man bevarede stærke alliancepartnere, der var vigtige i den noget urolige Kalmarunion, hvori Christian 1. også var konge. Som Konge i Kalmarunionen indstiftede Christian 1. i 1459 Elefantordenen, der med sit ordenskapel i Roskilde Domkirke var et forsøg på at skabe et helligt fællesskab blandt det nordiske aristokrati.
I 1474 drog Christian 1. til Rom på pilgrimsfærd. Her mødtes han med Pave Sixtus 4., som hædrede ham med Vatikanets fineste orden ”den gyldne rose”. Det bemærkedes i Rom, at Christian 1. ikke besad de store latinkundskaber. En gejstlig skulle efter sigende have sagt om kongen: ”et smukt dyr, skade at det ikke kan tale”.
Til trods for manglende latinkundskaber gav paven tilladelse til, at Christian 1. kunne grundlægge Danmarks første universitet, der åbnede i København i 1479.
Christian 1. var kendt for at bruge flere penge, end han havde. I Sverige blev kongen eksempelvis kaldt ”den bundløse pung”. Kongen skyldte mange penge, men heldigvis kunne han ty til sin kone, Dorothea, der havde økonomisk sans og var meget velhavende.
Christian 1. døde den 21.maj 1481 på Københavns Slot og blev gravsat i Roskilde Domkirke.
Malerier af Dorothea og Christian 1. kan ses i stue 25