Historie går ud på at blive klogere på fortiden. Hvorfor handlede folk, som de gjorde? Hvordan har de oplevet deres samtid? Hvem var fortidens mennesker overhovedet? Tænkte de, og følte de det samme, som vi gør i dag? Det er blot et par stykker af de mange, mange spørgsmål, historien åbner op for. I et forsøg på at besvare dem er det nødvendigt at anvende kilder. Kilder kan have mange forskellige former: statslige dokumenter, breve, dagbøger, billeder og meget mere. I dag, 400 år efter Christian 4. levede. har vi stadig omkring 3000 af hans breve. Brevene er helt centrale i vores forståelse af ham og giver et enestående indtryk af kongens person og virke. Vi kan følge ham på rejser og få et indblik i hans overvejelser om store beslutninger omkring rigets ve og vel, men også i hans evige øje for små detaljer som fx garnet til hans børns strømper. Ud fra hans formuleringer, sprog og fokus i brevene kan vi blive meget klogere på denne alsidige konge, der var uddannet til at vide alt om alt og derfor også var præget af en stædighed og et krav om at blive inddraget i absolut alle rigets små og store anliggender.
Nedenfor er et udvalg af Christian 4.s breve, der både omhandler hans privatliv, Norge, magt og meget mere. Brevene kommer fra Godfred Hartmanns: End lever jeg – Et udvalg af Chr. IVs breve. Hans Reitzels Forlag 1987 og er her gengivet efter aftale med forlaget.
24. august 1615
[Kirsten Munk]
Hjertens allerkæreste hjerte, Gud i himmelen spare og bevare dig længe og vel, det ønsker jeg dig af hele mit hjerte. Hjertens allerkæreste mus, jeg glemte at sige til din moder [Ellen Marsvin] i går, at hun på mine vegne skulle undskylde mig for Pernille Gyldenstierne, at jeg denne gang ikke er kommet til Hagenskov, som jeg havde lovet hende, men når Gud vil at jeg igen kommer på egnen, da vil jeg begive mig dertil. Allerkæreste mus, jeg forventer intet svar på dette brev, thi jeg drager herfra i dag til Flensborg og i morgen til Rendsborg, i overmorgen håber jeg at være ved Hamborg. Jeg sagde til dig i går, at når du vil skrive, da send brevet til Anne (?). Nu Gud i himmelen befaler jeg dig og mit hjerte i dit hundrede gange hundrede tusinde gode nætter og dage, og [Gud] give at vi snart må være ved godt helbred og karskhed igen.
Haderslev, den 24. August anno 1615.
Din allerkæreste herre, så længe jeg lever, Christian.
19. februar 1636
Rentemestrene til hande
…
Havde jeg ikke haft de penge, som sidst kom fra Kronborg, da havde jeg stået ilde i min sag. En del af tolden i Kolding går vist i løbet, inden vi skulles herfra.
Haderslev, den 19. Februar anno 1636.
Christian
15. august 1643
Rigets hofmester [Corfitz Ulfeldt] til hande
Jeg er Gud være lovet kommet godt hertil i dag. Jeg har læst hvad posten har bragt. Af de beretninger jeg har fået, har jeg forstået, at svenskerne har fået hug. Jeg håber snart de får flere.
Der skal sørges for, at der bliver opsat en bageovn i provianthuset de steder, som jeg i fjor viste både bygmesteren og proviantskriveren…
Haderslevhus, den 15. august anno 1643
Christian
18. februar 1644
Rigets hofmester [Corfitz Ulfeldt] til hande
Din skrivelse, fremsendt med Hannibal Sehesteds tjener, er i dag kommet mig ihænde, og [jeg har] af dets indhold forstået at fjenden især i Halland har fået hug, [når] den Allerhøjeste giver dem deres fortjente løn, så bliver det vel godt med Guds hjælp. Vi har de skælme, Gud være lovet, i god ave, så at de holdes godt bevogtet. I går nat huggede mine soldater tre ned fra deres rytteres vagt og førte to heste med sadel og pistoler her overtil. Når Gud vil at skærbåden* ankommer, da skal det først ret gå an.
For nogle dage siden, da var general Torstensson ovre fra Middelfart og beså stedet, hvor han bedst kunne sættes sine både i vandet, som han ville sejle hertil med. Så lå en af mine yatchter i søen, som skød ind i flokke af de folk, som red langs stranden og ramte generalen i skulderen, så at han ligger i Haderslevhus.
Mit folk i Glückstadt begynder at finde fjenden mægtig tynd, thi de er Gud være lovet allerede over syv tusinde mand stærke og bliver daglige stærkere til hest og fods, så jeg behøves ikke Valdemar Daas hvervede. De Glückstadt gør hele tiden udfald, så at de holder fjenden i god ave.
Hannibal Sehested skal undsættes med krudt og kugler, som skal sendes ham med et af orlogsskibene, som skal beordres til at sejle til Norge og hente skattes, som er samlet der, til København. Vale.
Gamborg præstegård, den 18. Februar anno 1644.
Christian
* skærbåd = mindre fartøj til indenskærs sejlads
9. februar 1645
Rigets hofmester [Corfitz Ulfeldt] til hande
Der har i disse dage været en person hos mig fra nogle købmænd i Hamburg, som kaldes v. Uffelen, som tilbød mig fem gange hundrede tusinde delaer, hvis de kunne få Island i pant, hvilket jeg også er gået ind på på visse betingelser.
Hvad der skal ske med det, vil tiden vise. Pengene kunne gøre allehånde [godt] i denne tid, om Gud i Himmelen ville unde mig dem. Vale.
Frede[riksborg], den 9. februar anno 1645.
Før 23. september 1646
[Christen Thomesen Sehested] (?)
Da taget på Regenskirken* nu snart bliver færdig, så bør man tænke på, hvad det skal tækkes med, for at det kan være ved hånden til sommer. Når det skal tækkes [bør man tænke på at] den omkostning der har været, ikke enten helt eller halvt skal være omsonst, også fordi den plads, som i samme byggeri er anlagt til et bibliotek, skal lægges med dobbeltbrædder, først med almindelige brædder og siden med lange brædder skåret af master. For at man kan gå bekvemt derpå, da skal dette i tids bestilles i Norge på de steder, hvor det er bedst at skaffe. Der skal også i tide tænkes på egetømmer til bænkene i bibliotek, som bøgerne skal ligge på, samt de som folk skal sidde på, som meget bekvemt kunne hugges nu i vinter i Gunde Rosenkrantz’ skov af Risseger (?) som strakt kunne saves og kantes og siden føres til Køben[havn] og der lægges på lager til det skulle bruges. Og eftersom der skal være to pladser i biblioteket, hvor den globus og det urværk, som jeg har foræret dertil bekvemt kan anbringes, da skal der i biblioteket gøres skitse over hvor de bør stå for at man ikke gør noget forgæves. Der skal bestilles en til urværket, som kan stille det, så at studenter, som studerer medicin, kan øve sig på det, thi jeg er vis på at urværket ikke har været trukket op, siden jeg gav det til universitetet, det er langt over 30 år siden, uanset dette værke kan gå år og dag. Det kan også spile de salmer, som de godtfolk muligvis ikke bryder sig om at høre.
* Trinatiskirken