Den engelske parlamentær går i land under slaget på Reden

Den engelske parlamentær går i land under slaget på Reden

Malet af C.A. Lorentzen, 1802

Olie på lærred. 123 x 205 cm

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, inv.nr. G 98

Den 2. april 1801 sad kunstneren C.A. Lorentzen i et kirketårn på Christianshavn og havde fuldt udsyn over slaget på Reden. Han malede efterfølgende to bataljemalerier, et, som viser slaget kort før kl. 13, og dette, som viser afslutningen omkring kl. 15. Billedet indeholder flere begivenhedslag. I baggrunden er kampen i fuld gang, men der kommer ikke længere krudtrøg fra de danske kanoner, og midt i forsvarslinjen brænder flagskibet Dannebrog. De britiske skibe affyrer derimod bredside efter bredside og vil snart have nedkæmpet det danske forsvar.

I billedets forgrund ses en robåd under hvidt flag. En britisk officer rækker et brev op til den ventende dansker. I brevet tilbyder viceadmiral Horatio Nelson danskerne våbenstilstand, fordi han mener, at en fortsættelse af kampen vil være et nytteløst tab af menneskeliv. Hvis danskerne ikke accepterer våbenstilstanden, vil briterne brænde de erobrede skibe uden hensyntagen til besætningerne. I billedets venstre side står kronprins Frederik og hans militære rådgivere. De kan ved selvsyn se situationens håbløshed og tager imod tilbuddet.

Det var ikke noget imponerende forsvar, som skulle forhindre briterne i at angribe København den 2. april 1801. Forsvarslinjen bestod af 18 udtjente blokskibe, som lå for anker i Kongedybet uden mulighed for at manøvrere. Den britiske flåde var under viceadmiral Hyde Parkers kommando. Hans ordre lød på at nedkæmpe det væbnede neutralitetsforbund, som Danmark-Norge indgik i sammen med Rusland, Sverige og Preussen. København var første stop, hvorefter briterne skulle konfrontere den svenske flåde ved Karlskrona og den russiske ved Reval.

Parkers næstkommanderende var Storbritanniens største krigshelt, Horatio Nelson. Han erklærede, at det ikke ville tage ham lang tid at nedkæmpe Københavns forsvar. Nelson anførte angrebet, mens hovedflåden og den øverstkommanderende afventede begivenhedernes gang på afstand. Uheldigvis kunne Parker ikke følge med i slaget, fordi Kongedybet blev indhyllet i krudtrøg, og efter tre timers kamp mistede han tålmodigheden. Han beordrede slaget indstillet, men Nelson ignorerede ordren og sendte kronprins Frederik et tilbud om våbenstilstand. Om det var en krigslist eller »medmenneskelighed«, som Nelson hævdede, blev efterfølgende diskuteret. Lorentzens maleri viser dog tydeligt, at slaget var afgjort, da kronprinsen modtog Nelsons brev.

Artikel af museumsinspektør Søren Mentz, Det Nationalhistoriske Museum

Katalog til “1814 – Spillet om Danmark og Norge” (artikelsamling). 2014

Brug Historiedystens undervisningsmateriale til samme tema.

Find inspiration i Historiedystens Pinterest-board til temaet.

Log ind på DR Skole og arbejd med det interaktive tidslinje-værktøj (1800-1849) her. De interaktive elementer kræver uni-login.