Fædrenelandsk Kirkegaard
Tegnet og stukket af Johannes Senn, 1815
Koloreret kobberstik. 45,9 x 62,2 cm
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg
Efter Det Kongelige Teaters forestilling den 12. marts 1814 gik tæppet op igen. Det syn, der mødte gæsterne, er foreviget på kobberstikket: I en kirkegårdsagtig lund står skuespiller Hans Christian Knudsen og en skare af kvinder klædt i hvide, antikiserende empirekjoler. H.C. Knudsen fremførte et digt, der hyldede danske soldaters indsats i Nordtyskland og hertugdømmerne i december 1813, og kvinderne lagde hæderskranse ved det centralt placerede monument med navne på faldne helte fra disse kampe.
De andre mindesmærker, man så på scenen, erindrede om andre af Englandskrigens træfninger og slag. I forgrunden handlede det om norske begivenheder: Yderst til venstre sås en sønderskudt mast til minde om slaget ved Lyngør i 1812, hvor fregatten Najaden blev ødelagt af engelske skibe, yderst til højre en bautasten kronet af dannebrog, et harnisk og medaljoner med den norske løve og et Medusahoved. På stenen stod årstallet 1808 og navne på faldne fra kampene i Norge mod Sverige.
Skuespiller Knudsen havde i 1813 gjort hyppigt brug af den knækkede mast og bautastenen, da han i Norge afholdt mindehøjtideligheder for krigens norske helte. H.C. Knudsen ankom til Norge den 6. juni et par uger efter, at prins Christian Frederik var kommet hertil som statholder. De næste seks måneder arrangerede skuespilleren forestillinger på en rundrejse, der bragte ham til Hvaløerne, Christiania, Drammen, Frederiksværn, Larvik, Sandefjord, Tønsberg, Skien, Langesund, Kristiansand, Arendal, Mandal, Stavanger, Bergen, Kristiansund og Trondhjem.
Ved højtidelighederne blev der læst digte, sunget fædrelandssange og holdt taler, der betonede den norske befolknings mod og offervilje for tvillingerigerne Danmark og Norge. Der blev råbt hurra for kongen, for tvillingerigerne, for sø- og landkrigerne og for Dannebrog, der blev omtalt som det dansk-norske flag. Også prins Christian Frederik blev omtalt i høje toner som »vor elskede statholder « og »Norges glade håb«.
H.C. Knudsens patriotiske budskab blev kombineret med indsamlinger til fordel for krigsenker og -invalider. Indtægterne fra forestillingen på Det Kongelige Teater i 1814 og salget af kobberstikket det følgende år havde samme velgørende formål. Knudsen lod også 100 eksemplarer af stikket sende til det norske storting. Indtægterne ved salget af disse skulle tilfalde krigens norske ofre, der nu var den svenske konges undersåtter.
Artikel af museumsinspektør Thomas Lyngby, Det Nationalhistoriske Museum
Katalog til “1814 – Spillet om Danmark og Norge” (artikelsamling). 2014
Brug Historiedystens undervisningsmateriale til samme tema.
Find inspiration i Historiedystens Pinterest-board til temaet.
Log ind på DR Skole og arbejd med det interaktive tidslinje-værktøj (1800-1849) her. De interaktive elementer kræver uni-login.