At fortælle om historien er en hårfin balancegang. Man har et ønske om, at lytteren bliver fanget, interesseret og får lyst til at vide mere. Samtidig er historikere underlagt kildernes begrænsninger. Det er svært at få et indtryk af følelser, dagligdag og tankegang. Til tider kan vi være heldige at have dagbøger eller private breve til rådighed, som giver os et indtryk af den enkelte persons følelsesliv. Dette er med til at gøre historien mere levende og er ofte også den fortælling, som fanger folk. Et godt eksempel er Christian 4. Vi har den dag i dag flere tusinde af hans breve, hvilket betyder, at vi kan lære ham bedre at kende. Pludselig er han ikke bare en person, der har været Danmarks konge engang for 400 år siden, vi føler næsten, at vi kan relatere til hans følelser omkring kærlighed, familie og ambitioner. Han bliver en tredimensionel historisk skikkelse.
I historiefortællingen om perioder med store politiske omvæltninger, komplicerede konflikter og alliancer på kryds og tværs kan det være svært at holde tungen lige i munden. Hvem var det nu lige, der indgik den alliance? Hvor var det, at de befandt sig på daværende tidspunkt? En sådan historiefortælling kan hurtigt blive detaljetung og indviklet. Da Historiedysten 2014 skulle formidle optakten til og konsekvenserne af adskillelsen af Danmark og Norge i 1814, stod vi med spændende historiske begivenheder, vi skulle videreformidle, men samtidig er det også en meget svær periode af danmarkshistorien at holde styr på. Vi valgte derfor at give konkurrencens deltagere et lidt lettere tilgængeligt overblik over perioden, der tog udgangspunkt i de iskolde, historiske fakta, men blev formidlet gennem en platform, der trak på erfaringer, som allerede er en del af vores livsverden i dag – nemlig de sociale medier.
Historiedystens facebookunivers er derfor et udtryk for en alternativ formidling af Danmarkshistorien. Det er klart, at vi har indgået faglige kompromisser undervejs – fx var sproget helt anderledes i starten af 1800-tallet, men vi valgte dog at formidle historien gennem nutidens sprog. Christian 7. aldrig har skrevet ”zøøøde Napoleon” til kejseren af Frankrig. Frederik 6. kendte heller ikke til nutidens udtryk ftw. Det er derimod anvendt for at gøre historien tilgængelig og gøre det nemmere at relatere sig til for brugeren.
Det er her, genrebegrebet ”faktion” kommer i spil. Genren er oftest i brug indenfor tv, journalistik og litteratur. Ordet er en blanding af de engelske ord ”faction” eller ”factual”, som betyder virkelig og saglig samt ordet ”fiction”, som indebærer noget opdigtet. Man kan argumentere for, at det netop er det facebookuniverset er: en blanding af fakta og fiktion. Begivenheder, alliancer, billeder, personer – al den historiske ballast materialet bærer præg af er faktuelt korrekt. Fiktivt er det til gengæld, at Frederik 6., C. A. Lorentzen, Christian 8. og Napoleon overhovedet har været på facebook og kommunikeret på denne måde.