Navn: Frederik 3.
Levetid: 1609-1670
Regeringsperiode: 1648-1670
Valgsprog: Herren vil være mit forsyn (Dominus providebit)
Da Christian 4. døde i 1648, var der tvivl om, hvem der skulle efterfølge ham. Kronprinsen, den udvalgte prins Christian, var død året før. Corfitz Ulfeldt, der var rigshofmester og gift med Christian 4.s datter Leonora Christina, havde stor indflydelse i rigsrådet. Han tvang Christian 4.s søn hertug Frederik til at underskrive den strengeste håndfæstning i Danmarks historie. Frederik 3. og dronning Sophie Amalie havde ikke noget godt forhold til Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina. Senere hen blev Corfitz Ulfeldt dømt for majestætsforbrydelse og døde på flugt, mens Leonora Christina sad fængslet i Blåtårn i 22 år for medvirken i sin mands forbrydelser.
Frederik 3.s regeringstid var som hans faders præget af uvenskab med nabolandet Sverige. I Karl Gustav-krigene 1657-1658 og 1658-1660 var Danmark hårdt trængt og ved freden i Roskilde, måtte Danmark afstå Skåne, Halland og Blekinge. Krigen blev snart genoptaget, og i 1658-59 var København belejret. Den danske adel var flygtet, men Frederik 3. og Sophie Amalie valgte at blive i byen. ”Jeg vil dø i min rede,” skal kongen have udtalt. Kongens popularitet voksede, og det blev afgørende for hans senere position.
Efter krigen indkaldte Frederik 3. stænderne til møde i København. De skulle finde ud af, hvordan landet kom på fode igen. Adelen nægtede at betale skat, mens de øvrige stænder foreslog, at valgkongedømmet blev erstattet af et arvekongedømme. Håndfæstningen blev afskaffet, og herved var adelens magt stækket. Kongen kunne indføre enevælden.
Billeder af Frederik 3. findes i stuerne 35, 36 og 37.
Museet tilbyder et spændende undervisningsforløb om enevælden.