Københavns bombardement set fra volden ud for Rosenborg Slot
Malet af C.W. Eckersberg, 1807
Olie på lærred. 49,5 x 60 cm
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, inv.nr. A 265
Den unge kunstmaler C.W. Eckersberg befandt sig i København under bombardementet i 1807 og malede de forfærdelige scenerier, som udspillede sig for hans øjne. Et motiv viser bombardementet set fra volden ved Rosenborg. På himlen kan man følge de såkaldte congrevske raketters lysende baner på vej mod deres mål. I baggrunden ses Vor Frue Kirkes brændende tårn, mens en bombe eksploderer i forgrunden, så ilden kaster lys over det drama, som udspilles på gaden. En officer forsøger at redde sin kone og sine børn i sikkerhed, mens en kvinde følger en båre, som bæres af to mænd.
C.W. Eckersbergs malerier var med til at forme den kollektive erindring. Detaljerne med de frygtsomme kvinder, børn og gamle, som forsøger at undvige bombernes ødelæggelser, skal vise, hvordan briterne udsatte uskyldige civilister for et umenneskeligt terrorangreb. De første britiske soldater gik i land lidt nord for København den 16. august 1807 og indledte en belejring af byen. Hovedstadens forsvar var overladt til ca. 14.000 mand, hvoraf 7.500 mand var utrænede frivillige fra den københavnske borgervæbning, medlemmer af Studenterkorpset og Livjægerkorpset – ikke just kampvante soldater.
Bombardementet blev indledt den 2. september kl. 17.30 og stod på til næste morgen klokken 8. Den første nat var en forfærdelig oplevelse for københavnerne: »Mørket tog til«, huskede Sophie Dorothea Zinn, »og ilden glimtede mere frygteligt. Skraldene blev heftigere og fulgte hastigere på hinanden. Man råbte brand fra alle hjørner. Med et faldt en bombe i Scheuermanns hus. Den sprang med et frygteligt skrald i anden etage.«
De congrevske raketter blev meget omtalt. Selvom der kun blev affyret godt 300 raketter mod mere end 6.000 konventionelle granater, vakte de megen opsigt og spredte panik og rædsel på grund af de store ødelæggelser, de forårsagede. Den 7. september kapitulerede København. I Norge skabte meddelelsen om hovedstadens fald almindelig sorg, deltagelse og vrede. Ifølge søofficeren H.B. Dahlerup »tænkte ingen på det tab, en krig med England ville påføre dem. Alle åndede kun forbitrelse og lyst til kamp mod fredsforstyrreren.« Den holdning delte nordmændene med kronprins Frederik. Han erklærede Storbritannien krig og indgik en alliance med Napoleon. Krigen varede til 1814 og blev en katastrofe for Danmark-Norge.
Artikel af museumsinspektør Søren Mentz, Det Nationalhistoriske Museum
Katalog til “1814 – Spillet om Danmark og Norge” (artikelsamling). 2014
Brug Historiedystens undervisningsmateriale til samme tema.
Find inspiration i Historiedystens Pinterest-board til temaet.
Log ind på DR Skole og arbejd med det interaktive tidslinje-værktøj (1800-1849) her. De interaktive elementer kræver uni-login.