Norske bjergværksmænd
Den Kongelige Porcelænsfabrik, 1783-1811
Porcelæn, polykromt bemalet
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, inv.nr. A 4906, A 5918-20, B 1853-54, B 3839-42
Mellem 1783 og 1811 fremstillede Den Kongelige Porcelænsfabrik en serie figurer, der illustrerede arbejdet ved Kongsberg Sølvværk i Norge. Der er fornemt klædte arbejdsledere og mænd, som med et kompas eller en ønskekvist forsøger at finde nye sølvårer. Med hammer og mejsel hugger arbejdsmænd erts ud af fjeldet. I en grubegang sidder en mand på en tipvogn og ryger pibe – så længe, ilden kan brænde, er der også ilt, så han kan trække vejret. På en af figurerne stiger en mand op fra minen, på en anden hejses en spand fyldt med erts op af en skakt. På trillebør skubbes ertsen af sted, og ved en ovn står en formand, mens ertsen i smeltehytten forvandles til rent sølv.
Som tegn på, at Kongsberg Sølvmine var et statsforetagende, ser man på flere af bjergværksmændenes kasketter Christian VIIs monogram. I 1623 gjorde man det første sølvfund i området, og året efter anlagde Christian IV byen Kongsberg. I 1661 blev Frederik III eneejer af værket, og indtil 1673 og igen 1683-1805 var det den enevældige kongemagt, der stod for driften af minerne. I 1686 flyttede det norske møntværksted til byen. Ved midten af 1700-årene havde værket 3500 arbejdere, og Kongsberg by var med 8000 indbyggere Norges næststørste efter Bergen.
Foruden sølvet fra minerne i Kongsberg blev der i Norge udvundet kobber og jern. Nogle mineværker blev drevet af enkeltpersoner, de større af flere borgere, der var gået sammen for at tilvejebringe den nødvendige kapital. Til de store mængder af brændsel, som minedriften krævede, fik ejerne privilegier på at udnytte omegnens skovressourcer.
Ser man snævert på indtægter og udgifter, var sølvminen i Kongsberg i lange perioder urentabel. Ud fra datidens merkantilistiske tænkning så regnestykket anderledes ud. Selvforsyning var af afgørende betydning, og den enevældige regering søgte at fremme udvinding af råstoffer inden for det oldenborgske monarkis grænser. Man begunstigede producenter med monopoler og lagde høje toldsatser på indførte varer.
1700-årenes helstatspatrioter var stolte af de ressourcer, der kunne fremdrives i Danmark, Norge og hertugdømmerne. Og det var oplagt for Den Kongelige Porcelænsfabrik at fremstille figurer af de fascinerende bjergværksmænd, der med teknisk snilde og knowhow udvandt kostbart ædelmetal fra det underjordiske dyb.
Artikel af museumsinspektør Thomas Lyngby, Det Nationalhistoriske Museum
Katalog til “1814 – Spillet om Danmark og Norge” (artikelsamling). 2014
Brug Historiedystens undervisningsmateriale til samme tema.
Find inspiration i Historiedystens Pinterest-board til temaet.
Log ind på DR Skole og arbejd med det interaktive tidslinje-værktøj (1800-1849) her. De interaktive elementer kræver uni-login.