Christian 5. i elefantordensdragt

Ridderkapellet på Frederiksborg Slot

Frederiksborg Slotskirke fungerer også som ridderordenskapel, hvilket forklarer de enorme mængder af skjolde, der kan ses i kirkerummet og på alle trapper på slottet. Læs her om de to kongelige ridderordeners historie. Billedet ovenfor viser Christian 5. i elefantordensdragt.

De kongelige ridderordener

Danmark har to kongelige ridderordener, Elefantordenen og Dannebrogordenen. Begge fik deres første skriftlige statutter den 1. december 1693.

Elefantordenen

Den ældste og fornemste danske orden er Elefantordenen, hvis oprindelse kan føres tilbage til Christian 1. i 1457. Dengang var det en religiøs orden ved navn ”Guds Moders Selskab”, hvorfor ordenen blev godkendt af paven i 1474.

De, som blev optaget i ordenen, var alle medlemmer af den danske uradel, samt fremmede fyrster og deres adelige ambassadører. Elefanten har muligvis haft flere betydninger både som kristendommens forkæmper og som symbol for barmhjertighed og renhed forbundet til Jomfru Maria.

Ved Reformationen i Danmark i 1536, blev ordenen nedlagt. Men Frederik 2. genoprettede ordenen, nu som en verdslig orden, og i 1580 tildelte Frederik 2. en række adelsmænd den ”nye” elefantorden. Hvor den gamle ordenskæde havde bestået af en guldkæde, Kristi tre nagler, elefanter og et billede af Jomfru Maria, var det nu en kraftig guldkæde, hvorpå der var monteret en elefant, ligeledes udført i massivt guld. Ordenen blev ofte båret i en guldkæde eller i et blåt bånd om halsen. Senere begyndte man at bære Elefantordenen i et langt blåt bånd over venstre skulder.

DNMSKOLE_dr våbenskjold beskåret

Christian 5. gav ordenen nye statutter i 1693. Privilegier og pligter for ridderne af Elefantordenen blev nedskrevet i 50 artikler, der stadig er gældende. Indtil 1958 blev ordenen udelukkende tildelt mænd, men fra midten af 1800-tallet kunne dronninger modtage ordenens symboler, det blå bånd med elefanten, men de blev ikke optaget som egentlige riddere. Det skete først efter vedtagelsen af den nye tronfølgelov i 1953.

Ganske få borgerlige har siden 1900 modtaget elefantordenen, blandt andet Feltmarskal Montgomery, General Eisenhower, Niels Bohr og Mærsk-McKinney Møller.

Dannebrogordenen

Dannebrogsordenen blev indstiftet af Christian 5. i 1671. Den fik sin første skriftlige statut i 1693.

Med indstiftelsen af den nye orden, blev det muligt for kongen at belønne personer, som ikke var kvalificeret til at modtage Elefantordenen, men som fortjente et ydre tegn på kongelig gunst og fortjeneste.

DNMSKOLE_Fogh beskåret

Ved Frederik 6.s reformation af ordensvæsenet den 28. juni 1808 indførtes efter fransk forbillede (Æres Legionen) et ordenssystem i mange rangklasser. Dannebrogordenen blev således udvidet i fem klasser, så det var muligt at dekorere alle landets borgere efter fortjeneste. Et ordenssystem som eksisterer den dag i dag. Fra 1951 kunne også kvinder dekoreres med Dannebrogordenen på lige fod med mænd.

De Kongelige Danske Ridderordners Kapel blev indrettet i Frederiksborg Slotskirkes galleri i 1693 af Christian 5. Elefantordenens statutter (fra 1679) fastslår, at den, der ophøjes til Elefantridder, skal fremsende en våbentegning til ordenssekretæren, foruden vedkommende skal lade sit våben afmale på en firkantet kobberplade. Denne blev til ridderens ære ophængt ”udj det af os beskickede Capel paa Voris Slot Friderichsborg”. Derudover var det hensigten, at ridderne skulle mødes i nævnte kapel hvert år den 25. maj.

At ridderkapellet blev indrettet i Frederiksborg Slotskirke var ingen tilfældighed. Det var landets fornemste og prægtigste fyrstekapel og siden indførelsen af enevælden i 1660 salvingskirke for den enevældige konge. Den 4. juli indviede Christian 5. Ridderkapellet i slotskirken. Et notat fra 25. april 1693 samt slottets inventarbøger giver en glimrende beskrivelse af ridderkapellets indretning, der omfattede et kapel for henholdsvis Elefantordenen og Dannebrogordenen.

Ordenskapellet til Elefantordenen blev indrettet på galleriet ovenfor kirkens alter. Kapellet var afgrænset fra resten af galleriet ved hjælp af et tofløjet dørparti på hver gallerigang. Hver dørfløj havde seks glasruder, som var indfattet af forgyldte jernstænger. Oven på dørpartierne var to i træ udskårne elefanter adskilt af en stjerne, samt Christian 5.s kronede navnetræk påmalet. Ingen var i tvivl om grænsen mellem de to ridderkapeller, idet Dannebrogordenskapellet var mere beskedent udsmykket.

Dannebrogriddernes skjolde skulle ganske enkelt ophænges i vinduerne på galleriet, og i hver vinduesniche skulle der være to bænke af simpelt træ, men malet så de lignede nøddetræsbænke. Her skulle Dannebrogridderne sidde under ceremonierne. Med hensyn til udformningen af våbenskjolde var der også en tydelig forskel. Elefantriddernes skjolde skulle fremstilles af kobber og Dannebrogriddernes af blik. I dag fremstilles begge skjolde af blik, en tradition man begyndte på i begyndelsen af 1800-tallet.

Ved de årlige ”forsamlingshøjtider” skulle Elefantridderne give møde i ordensdragt. Dannebrogridderne skulle også møde op, dog ikke iklædt ordensdragt. Derimod skulle de ”gå næst for ridderne af elefanten”. Højtidens ceremoniel er nøje beskrevet i Christian 5.s anordning af 17. juni 1694.

På orglets plads blev ordensherrens (dvs. kongens) trone opstillet. Tronen var draperet med karmoisinrødt fløjl, som var underforet med hvid atlask. Stofferne var dekoreret med guldagramaner, guldfrynser, rosetter og kvaster. Oven på tronhimlen sås den lukkede bøjlekrone, tegnet på enevældens ”rette kongelige krone”.

Selve tronstolen var udformet som en lænestol, og benene var fire udskårne elefantsnabler. Stolen var lakeret og forgyldt, overtrukket med samme røde fløjl som tronhimlen, og ligesom denne var kanterne dekoreret med guldfrynser. Stolen var anbragt på et gammelt fint vævet tæppe, dekoreret med frugter og scener fra Ovid. Foran tronhimmel og stol var et lille bord placeret, ligeledes dækket af rødt fløjl med guldfrynser. På bordet lå en ”bogstol” udsmykket som resten af møblerne. Bogstolen blev brugt til at lægge bogen, som blev anvendt til den tale, som ordenens præst skulle holde.

Vinduet bag tronen blændedes med hvide tætvævede gardiner. De øvrige vinduer på siderne af tronen blev dækket af bræddevægge beklædt med rødt fløjl. Elefantriddernes skjolde blev ophængt på de fløjlsbeklædte vægge og under hvert skjold stod en forgyldt taburet, hvorpå ridderen skulle sidde under ceremonierne. I alt var der opsat 36 taburetter, alle forgyldte og betrukket med rødt fløjl.

Den første, sidste og eneste ridderfest i Kapellet fandt sted den 4. juli 1694. Under fanfarer af trompeter og pauker vandrede ridderne og ordensherren i højtidelig procession ind på galleriet i slotskirken. Vandringen begyndte i Audienssalen, og fortsatte gennem den nuværende Valdemarsal og videre gennem Kongens Bedekammer og ud på galleriet.

Mens ordensherren og ridderne indtog deres pladser, blev der musiceret. Når alle var på plads under deres respektive skjolde, begyndte man med en gudstjeneste. Da denne var slut, blev det tilkendegivet dannebrogridderne, at de kunne træde nærmere, det vil sige forbi dørene til Elefantridderkapellet. Herefter trådte ceremoniellet, en elefantridder, frem foran ordensherrens trone, hvor han holdt en tale, ”oration”, til ordensherren og ordenens berømmelse. Efter talen spillede trompeter og pauker. Derefter trådte ordenens sekretær frem, han læste statutterne, som lå på bogstolen. Efter endt oplæsning lød der igen fanfarer, og ordensherren med riddere dannede igen procession for at forlade kirken ad samme vej, man var kommet ind.

Festlighederne sluttede med kongeligt taffel. Selvom der ikke siden har været afholdt en tilsvarende festlighed, er statutterne stadig gældende, så i teorien er det muligt at genoplive den gamle skik. Dog vil det i dag knibe med plads til alle ridderne. Det eneste, som stadig foregår efter de gamle statutter, er ophængningen af nye ridderskjolde, hvor den nyslåede ridder som oftest er til stede.