I 2013 præsenterede Det Nationalhistoriske Museum et nyt bataljemaleri med titlen Transition. Værket er udført af billedkunstneren Mathilde Fenger og skildrer det danske militærs engagement i Afghanistan. Missionen har stået på siden 2001, og de sidste danske soldater forventes at forlade landet ved udgangen af 2014.
Sidste fase, den såkaldte transition, er indledt — det sikkerhedsmæssige ansvar overdrages til de afghanske myndigheder. I de 12 år, operationen har stået på, har tusindvis af danskere været udsendt, og 43 af dem har mistet livet som følge af krigshandlinger. Begivenhederne under de fjerne himmelstrøg har sat deres præg på soldaterne og deres pårørende og har fået betydning for, hvordan danskere opfatter deres land, og for, hvordan omverdenen ser på Danmark. Kommende generationer vil læse om det danske militærs tilstedeværelse i Afghanistan i danmarkshistoriske fremstillinger.
Bataljemalerier på Frederiksborg
Billeder af krig udgør en væsentlig del af Det Nationalhistoriske Museums danmarkshistoriske fortælling. Malerierne afspejler, hvordan man i sam- og eftertid har opfattet krigene og vægtet deres betydning. Mange af billederne er også krigshistoriske kilder. Et af museets ypperste værker fra Karl Gustav-krigene er den nederlandske kunstner Willum van der Veldes tegning af slaget i Øresund den 29. oktober 1658. Van der Velde var om bord på den hollandske flåde, der sejrede i slaget og dermed brød den svenske blokade af det belejrede København. Van der Velde havde således selv været øjenvidne til et af de afgørende øjeblikke i Danmarkshistorien.
En stor del af museets bataljebilleder har motiver fra de slesvigske krige, der har betydet så meget for Danmark og dansk identitet. Blandt Jørgen Sonnes værker er et maleri, der viser udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849. Sonne havde fået lov til at følge den danske hær og udførte skitser i felten. Soldater, der havde deltaget i slaget ved Fredericia, kunne siden berette, hvordan de havde undret sig over den civilklædte kunstner, som færdedes mellem skanserne. Ikonisk for nederlaget i 1864 står Niels Simonsens grisaille med soldater, der ad snedækkede veje under stor møje og besvær bjærger en kanon ved tilbagetrækningen fra Dannevirke.
Billedet formidler stemningen af det tunge, uundgåelige nederlag, trods danske soldaters seje udholdenhed og mod. Netop nederlaget i 1864 spillede en afgørende rolle, da brygger J.C. Jacobsen i 1878 oprettede Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Danmark og danskerne skulle genvinde den tabte selvsikkerhed og få mod på fremtiden med bevidsthed om egen historie. Den lille nations indbyggere skulle sikres ballast, så de kunne navigere stabilt i den store verden. Museets malerier af begivenheder og fremtrædende personer havde en umiddelbar appel til alle — uanset alder og dannelsesmæssig baggrund — og har det stadig.
Efter 1864 er der bemærkelsesværdigt få bataljebilleder: Træfningen ved Hokkerup i Sønderjylland den 9. april 1940, et par af modstandsbevægelsens sabotageaktioner og så Thomas Kluges maleri af de danske FN -soldater i Bosnien. Det hænger ikke kun sammen med en kunsthistorisk udvikling, hvor historiemaleriet kom i modvind, og modernismen var med til at dekonstruere det traditionelle realismebegreb — det hænger også sammen med, at krig har spillet en mindre fremtrædende rolle i Danmarkshistorien siden 1864. Denne epoke endte måske netop med de begivenheder, som sidstnævnte maleri af Thormas Kluge refererer til.
Da syv danske Leopard-kampvogne den 29. april 1994 kom i hård kamp med bosnisk-serbiske stillinger i Tuzla, gav det genlyd i Danmark og resten af verden. Træfningen var en tydelig manifestation af en ny og mere aktivistisk dansk udenrigspolitisk kurs — en kurs, der blev stadig tydeligere i de følgende år. Hvor det danske forsvar under den kolde krig havde haft til hovedopgave at bevogte det danske territorium mod angreb fra Warszawapagt-landene på den anden side af Østersøen, mente man nu, at hovedtruslen mod vores fred og sikkerhed stammede fra fjernere himmelstrøg. Også tidligere havde Danmark deltaget i internationale militære operationer. Men da havde det hovedsageligt handlet om at våge over den skrøbelige våbenstilstand mellem stridende parter. Nu gik man mere aktivt ind i operationer for at skabe en fred, der er i overensstemmelse med vore og vore allieredes interesser og værdier.
For at anskueliggøre denne vigtige nyorientering af dansk udenrigspolitik og dansk militær har museet taget initiativ til skabelsen af tre nye bataljemalerier, der samtidig afspejler de forskellige militære værns indsats — et med hærens rolle i Afghanistan 2001-14, et med flyvevåbnets indsats under FN s luftkampagne for at sikre civilbefolkningen under den libyske borgerkrig i 2011 og et, der skal vise flådens medvirken siden 2008 i operationer, som skal sikre international søfart ud for Afrikas Horn mod terrorisme og pirateri. Det første af disse nye bataljemalerier er Mathilde Fengers Transition.
Mathilde Fenger og det nye værk
Mathilde Fenger rejste i 2010 på eget initiativ med danske soldater til Afghanistan. Med sin pensel skildrede hun efterfølgende soldaternes virke — fra patruljering, over oplæring af afghanske politistyrker og kontakt med lokalbefolkningen til soldaternes fritid. Hun har også i sin kunst forholdt sig til et af de emner, der er allermest vanskelige for de udsendte at håndtere: at skulle tage afsked med sårede og faldne kammerater. Som det er fremgået af ovenstående, er den nationalhistoriske betydning af Afghanistan-missionen indlysende, og kort efter årsskiftet 2010-11 tog museet kontakt til Mathilde Fenger. Det blev besluttet, at hun skulle udføre et historiemaleri til museet, hvilket lod sig realisere takket være tilskud fra en række fonde og Kredsen Mars og Merkur. På museets udstilling “Krig i kunsten” kunne man sommeren 2012 se et rigt udvalg af Mathilde Fengers værker fra den danske militære indsats i Afghanistan. Sidst på året fik kunstneren atter mulighed for at rejse til Afghanistan, og oplevelserne på den nye rejse har dannet udgangspunkt for værket Transition.
For at skildre overdragelsen af ansvaret for den afghanske sikkerhed har kunstneren i forgrunden af maleriet afbildet en dansk jægersoldat i samtale med en afghansk soldat. Til venstre ses en transparent søjle. Den markerer et af tvillingetårnene fra World Trade Center i New York, der blev ødelagt ved dét terrorangreb den 11. september 2001, som udløste krigen mod Taleban og Al-Qaeda i Afghanistan.
Den forholdsvis rolige scene afspejler, at krigen kæmpes mod en fjende, der ikke er synlig som på en traditionel slagmark. Men mellem valmuerne i forgrunden ses detonatoren på en nedgravet vejsidebombe.
Valmuerne afspejler også et andet problem i dagens Afghanistan — at mange bønder er økonomisk afhængige af opiumsproduktion. Skyggerne fra de danske soldater falder til højre, men de afghanskes skygger faldet til venstre. En enkelt person mellem bygningerne i baggrunden til venstre kaster skygger i begge retninger. Han repræsenterer den skjulte fjende, der kæmper for Taleban, og kan, hvis han udløser vejsidebomben, forvandle roen til kaos.
Det er museets håb, at Mathilde Fengers værk fra Afghanistan og de to bataljemalerier, der vil komme til i 2014, kan blive væsentlige for understøttelsen af danskernes historiske bevidsthed. Som billeder er de med til at oversætte de komplekse problemstillinger til noget, der umiddelbart er til at fatte.
Med afsæt i billederne vil museumsgæster med alle mulige forskellige baggrunde nu og i fremtiden kunne finde anledning til at mindes og diskutere et stykke Danmarkshistorie, der udspillede sig fjernt fra de hjemlige himmelstrøg.
Af direktør Mette Skougaard, Det Nationalhistoriske Museum
Carlsbergfondets årsskrift 2014
Se flere af Mathilde Fengers oliemalerier fra Afghanistan på Pinterest.
Se et udvalg af Det Nationalhistoriske Museums bataljemalerier på Pinterest.
Læs om undervisningsforløb om Krig i kunsten her.