Lithografi forestillende Martin Luther. Lavet af Emilius Bærentzen.
Uddrag af Luthers 95 teser.
6. Paven kan ikke tilgive nogen skyld, men kun erklære og stadfæste, at den er tilgivet af Gud; men naturligvis kan han skænke eftergivelse i sådanne tilfælde, som er forbeholdt ham, hvor der vises foragt for disse, står skylden stadig fuldt ud ved magt.
7. Gud tilgiver på ingen måde nogen hans skyld uden samtidig at henvise ham i enhver henseende til ydmyg underkastelse under sin stedfortræder præsten.
11. Talen om at erstatte kirkelige syndestraffe med straf i skærsilden er ukrudtsfrø, som visselig synes sået, mens biskopperne sov.
12. Forhen pålagde man folk de kirkelige straffe ikke efter, men inden tilsigelse af synderens forladelse, som en prøvesten på bodens oprigtighed.
13. De, som skal dø, indfrier ved selve døden alle krav og er allerede døde for de kirkelige loves krav, idet de er løst fra disses myndighed.
20. Derfor mener paven med »fuldkommen eftergivelse af alle bodsstraffe« ikke alle overhovedet, men kun dem, han selv har pålagt.
21. Derfor farer de afladsprædikanter vild, som siger, at et menneske ved pavens aflad befries fra al straf og bliver frelst.
24. Størstedelen af kristenfolket må derfor nødvendigvis blive vildledt ved dette forskelsløse og rundhåndede tilsagn om ophævelse af alle straffe
27. De, som siger, at sjælen flyver ud af skærsilden, lige så snart pengene klinger i kisten, fører ren og skær menneskelære.
28. Det er sikkert og vist, at når pengene klinger i kisten, kan profitten og havesygen øges, men kirkens forbøn er alene afhængig af Guds bønhørelse.
32. Evig fordømt tillige med deres læremestre vil de blive, som tror sig sikre på deres frelse i kraft af afladsbreve.
36. Enhver oprigtigt sønderknust kristen har fuldkommen eftergivelse af straf og skyld, og den tilkommer ham også uden afladsbreve.
43. De kristne bør belæres om, at man handler bedre ved at give til den fattige eller låne ud til den trængende end ved at købe aflad.
49. De kristne bør belæres om, at pavens aflad er nyttig, når man ikke sætter sin lid til den, men overmåde skadelig, hvis man for dens skyld giver gudsfrygten en god dag
62. Kirkens sande skat er det højhellige evangelium om Guds herlighed og nåde.
63. Men denne skat er naturligt nok særdeles afskyet, fordi den gør de første til de sidste.
64. Afladens skat derimod er naturligt nok højt værdsat, fordi den gør de sidste til de første.
94. De kristne bør formanes til med iver at efterfølge deres hoved: Kristus ved straflidelser, dødelser og helvedespinsler,
95. og således hellere sætte deres lid til at indgå i Himmerige gennem mange trængsler end gennem den trygge bevidsthed om at eje fred.
Alle teserne kan læses her