Velkommen

             
Åbningstider
Det Nationalhistoriske Museum er åbent alle dage året rundt:
Åbningstider 2017:
1. april - 31. oktober: kl. 10-17
1. november - 31. marts: kl. 11-15.

Entrépriser
Voksne 75 kr.
Børn (6-15 år) 20 kr.
Studerende 60 kr.
Seniorer (65+) 60 kr.
Familiebillet (2 voksne + 3 børn) 150 kr.
Gruppebillet (min. 10 pers.) 60 kr. pr. person
Årskort 300 kr. Læs mere om årskort her
 
Samlingen for det 20. og 21. århundrede på 3. sal
Fra 25. august til 31. december 2017 kan fotografier af Frederiksborg Slotskirke ses på gallerigangen.
Fra 8. oktober til 31. december 2017 kan udstillingen 'Dennis Møgelgaard' opleves på 3. sal.
 
Find vej med bil
Med bil: GPS "Frederiksborg Slot" eller "Møntportvejen".
Vis på kort
Der er parkeringsmuligheder vest for slottet ved indgangen til Møntportvejen fra Frederiksværksgade eller syd for slottet ved Markedspladsen på Slangerupgade (parkometerbetaling).  
 
Find vej med offentlig transport
Tog:
S-tog linje E til Hillerød 
Lokalbane L42 fra Helsingør til Hillerød
 
Bus fra Hillerød Station:
301

Man kan gå til slottet fra stationen (ca. 20 min.): Gå ad Vibekevej lige over for stationen. Efter den lille tunnel for enden af Vibekevej drejes til højre og kort efter til venstre (Søndre Jernbanevej). Vejen fører ned til Torvet i centrum. Herfra kan man enten følge Slotsgade eller gå ad søstien langs Slotssøen frem til slottet.
 

Parkering

Der er mulighed for at parkere på Hillerød kommunes parkeringspladser eller på parkeringspladsen ved Møntportvejen i gåafstand til museet. Vi gør venligst opmærksom på, at man også skal betale for parkering på denne parkeringsplads. Museet ejer ikke pladsen og har ikke noget med driften af denne parkeringsplads at gøre. Alle spørgsmål og eventuelle klager skal rettes til Europark.

 
Bestilling af guide
Museet tilbyder omvisninger i slottets smukke pragtrum og den rige samling af historiemalerier, portrætter, møbler og kunstindustri. Ofte vil den guidede tur forme sig som en vandring gennem danmarkshistorien fra middelalderen til nutiden, eller den kan efter aftale fokusere på særlige temaer som f.eks. Christian 4.s tid, Guldalderen eller Portrætter gennem tiden. Omvisningen kan også foregå i museets løbende særudstillinger. Museet kan omvise på dansk, engelsk og tysk efter ønske. En omvisning koster 1000 kr. per hold (1 time) og 1500 kr. per hold (1.30 eller 2 timer) + entré efter gældende takster. Max. antal deltagere per omvisning er 30 personer. Kontakt chefsekretær Mette Carstensen på telefon 4820 1432 eller på e-mail mc@dnm.dk
Omvisninger med guide kan også bestilles hos VisitNordsjælland. Det anbefales, at bestille rundvisning i god tid, kontakt venligst VisitNordsjælland telefon +45 48 24 26 26 eller send e-mail til Henrik Numelin hnu@visitnordsjaelland.com.
 
Handicapforhold
Der er særlige adgangsforhold og faciliteter for handicappede. Find flere oplysninger under Tilgængelighed.
 
Fotografering
Det er ikke tilladt at fotografere med stativ, selfiestang og blitz inde på museet. Ved fotografering i kommerciel eller professionel sammenhæng skal der indgås aftale med museets administration. Det kræver også særlig aftale at gennemføre private fotosessions med personer i særlige dragter (herunder brudekjoler) m.v.
 
Garderobe og tasker
Store tasker (max. størrelse er 15cm x 30cm x 25cm ), rygsække, paraplyer, vandflasker og lignende må ikke medtages i museets samlinger. Vi henviser til garderobeboksene i museets forhal. Her benyttes en 20'er som depositum.
 
Barnevogne og puslerum
Egne barnevogne og klapvogne må ikke medtages på museet. De kan placeres efter henvisning fra museets opsynspersonale. Bæreseler til småbørn og paraplyklapvogne kan lånes i billetkassen.
Der er puslerum på toiletterne i Indre Slotsgård.
 
Mobiltelefoner
Vi henstiller til, at mobiltelefoni foregår i slotsgårdene.
 
Hunde
Det er ikke tilladt at medbringe hunde og andre husdyr i Indre Slotsgård og på museet, undtagen autoriserede fører- og hjælpehunde.
 
Rygning
Rygning er ikke tilladt på museet og i Indre Slotsgård.
 
Mad og drikke
Museets forhal rummer et caféområde med kaffeautomat. Her er det også muligt at indtage medbragt mad og drikke. Desuden er det tilladt at spise medbragt mad under buegangene i Indre Slotsgård og ved bænkene i Ydre Slotsgård. Ved Slotsgade og indgangen til slotskomplekset findes borde og bænke. I Slotshaven er der adskillige muligheder for at finde en god plet til en pause i naturskønne omgivelser.
Spisestedet Leonora ligger smukt ned til Slotssøen bag Slotsherrens Hus for enden af Møntportvejen. Det er et oplagt sted at kombinere museumsbesøget med forfriskninger eller en god dansk frokost. Om sommeren er der udendørs servering.
 
Museumsbutik
Museets butik ligger i forlængelse af forhallen. Butikken har samme åbningstid som museet. Her findes kataloger, bøger, plakater, postkort og gaveartikler.
 
Mere information
Kulturklik er din genvej til museer og oplevelser i København og omegn. Få overblik over aktuelle udstillinger og arrangementer og inspiration til helt nye oplevelser i kulturens verden.