Studentermedhælper til økonomifunktionen

Er du i gang med en uddannelse som fx financial controller eller finansøkonom og ønsker du praktisk erfaring inden for økonomi og regnskab i en spændende kulturinstitution?
Frederiksborg – Nationalhistorisk Museum søger en struktureret og detaljeorienteret studentermedhjælper til at understøtte vores økonomifunktion. Hos os får du mulighed for at arbejde i et unikt historisk miljø, hvor tradition og moderne administration går hånd i hånd.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
• Assistere med bogføring og bilagshåndtering i vores økonomisystem
• Afstemning af konti og opfølgning på indtægter og udgifter
• Medvirke til budgetopfølgning og rapportering
• Håndtering af kreditor- og debitoradministration
• Andre ad hoc-opgaver i administrationsafdelingen
Vi søger dig, der:
• Er studerende på fx financial controller eller finansøkonom-uddannelsen eller en tilsvarende
økonomisk uddannelse
• Har forståelse for grundlæggende økonomi og regnskabsprincipper
• Er grundig, struktureret og detaljeorienteret
• Har erfaring med Excel og gerne kendskab til økonomisystemer
• Er nysgerrig og har lyst til at lære i et arbejdsmiljø med mange forskellige opgaver
Vi tilbyder:
• Fleksible arbejdstider (ca. 10-15 timer om ugen)
• Et spændende og historisk arbejdssted med højt til loftet og rare kolleger
• Mulighed for at få praktisk erfaring, der supplerer din uddannelse
• En dynamisk hverdag med ansvar og udviklingsmuligheder

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt. Arbejdsstedet er Frederiksborg Slot i Hillerød.

Er du interesseret? Send din ansøgning og CV til job@dnm.dk senest 8. april. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomimedarbejder Mona Just Weiendorp på 4820 1433 (mandage, onsdage og torsdage).

Om os
Frederiksborg – Nationalhistorisk Museum er et af Danmarks ældste museer – oprettet 1878 af brygger J.C. Jacobsen, der grundlagde Carlsberg. Carlsbergfondet ejer museet, der ledes af en selvstændig bestyrelse og direktør. Der er ca. 75 ansatte. Museet ligger på Frederiksborg Slot, der ejes af Slots- og kulturstyrelsen. Museum, slot, barokhave og adgangen til Nationalpark Kongernes Nordsjælland gør Frederiksborg til en internationalt anerkendt attraktion, der hver år besøges af mange gæster fra ind- og udland. Du kan læse mere om museet her: www.dnm.dk

Museet er en del af Carlsbergfamilien, som du kan læse mere om her: www.carlsbergfondet.dk