Bogholder søges til deltidsstilling (15-20 timer/uge)

Bogholder søges til deltidsstilling (15-20 timer/uge)

Er du en erfaren bogholder, der trives med struktur, overblik og god dialog med kolleger? Så er du måske den nye bogholder hos Frederiksborg – Nationalhistorisk Museum. Hos os får du mulighed for at arbejde i på en helt unik arbejdsplads, der forener historie med moderne økonomistyring og digitale ambitioner.

Vi søger en selvstændig og ansvarsbevidst bogholder til en deltidsstilling på 15-20 timer om ugen. Du vil sammen med vores økonomimedarbejder udgøre slottes økonomifunktion og have ansvar for de daglige bogholderiopgaver. Du vil referere til museets administrationschef.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Løbende bogføring
  • Afstemning af Bank og beholdningskonti
  • Kreditorbogføring og håndtering af bilag i Digiflow
  • Indberetning og godkendelse af løn i Visma.
  • Ajourføre og vedligeholde regnskabsinstruks, herunder løbende forbedrer processer
  • Øvrige ad hoc-opgaver inden for økonomi og administration

Vi forventer, at du:

  • Har solid erfaring med bogholderiopgaver og gerne lønbogføring
  • Har kendskab til Business Central (BC SaaS), Navision eller et tilsvarende Økonomistyringssystem
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og detaljeorienteret
  • Har en positiv og fleksibel tilgang til opgaver og samarbejde

Vi tilbyder:

  • En fleksibel deltidsstilling med mulighed for tilpasning af arbejdstid
  • En uformel og kollegial arbejdsplads
  • Varierede opgaver og mulighed for faglig sparring
  • En virksomhed i udvikling, hvor din indsats gør en forskel

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt. Arbejdsstedet er Frederiksborg Slot i Hillerød. Jobbet aflønnes efter gældende overenskomst.

Ansøgning og kontakt

Lyder denne stilling som noget for dig? Send din ansøgning og CV til job@dnm.dk senest 30. maj 2025. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Administrationschef Anders Lorenzen på telefon 2261 7256 eller Økonomimedarbejder Mona Just Weiendorp på telefon 4820 1433.

Om os

Frederiksborg ∙ Nationalhistorisk Museum er et af Danmarks ældste museer – oprettet 1878 af brygger J.C. Jacobsen, der grundlagde Carlsberg. Carlsbergfondet ejer museet, der ledes af en selvstændig bestyrelse og en direktør. Der er ca. 75 ansatte. Museet ligger på Frederiksborg Slot, der ejes af Slots- og kulturstyrelsen. Museum, slot, barokhave og adgangen til Nationalpark Kongernes Nordsjælland gør Frederiksborg til en internationalt anerkendt attraktion, der hver år besøges af mange gæster fra ind- og udland.

Museet er midt i en transformation, som du bliver en del af. Vi er bl.a. i april overgået til BC Saas. Vi ynder at bringe nye perspektiver og fagligheder i spil, så vi sammen kan udvikle museet over de kommende år. Du kan læse mere om museet her: www.dnm.dk

Museet er en del af Carlsbergfamilien, som du kan læse mere om her: www.carlsbergfondet.dk