Indlæser Begivenheder
Særarrangement

Danner af Danmark, Frihed, fremtid og folkestyre

21. og 28. oktober og 4. november
Køb billet
Særarrangement 8 / 9

Forelæsningsrække i samarbejde mellem Folkeuniversitet og Frederiksborg.

Ved museumsleder, mag.art. Marie Laulund, Jægerspris Slot, forskningschef, ph.d. Lone Kølle Martinsen, Frederiksborg Nationalhistoriske Museum og samlings- og udstillingschef, ph.d. Mette Houlberg Rung, Frederiksborg Nationalhistoriske Museum

Født som borgerlig kvinde i bunden af samfundet i 1815 formåede Louise Rasmussen, gennem sit giftermål med landets konge, Frederik d. 7., at komme helt til tops i samfundet som grevinde Danner. Hun var på dette og flere andre punkter en normbryder, der var med til at ændre landets sociale spilleregler.

I 2025 sætter Frederiksborg Nationalhistorisk Museum og Jægerspris Slot fokus på grevinde Danner gennem både en stor udstilling på Frederiksborg og en forskningsbaseret bog. Både i udstilling og bog betragtes Danner som en central modernitetsmarkør for det moderne Danmark. Én, der alene ved sit blotte ophav blev en foregangsfigur for forskellige moderne bevægelser: Arbejderbevægelsen, kulturradikalismen og kvindesagen.

I denne forelæsningsrække vil tre af projektets bidragsydere gå i dybden med disse forskellige perspektiver på grevinde Danners liv og eftermæle fra ca. 1850 frem til i dag.

Forelæsningsrækker finder sted på følgende datoer: Tirsdag d. 21. oktober , tirsdag d. 28. oktober og tirsdag d. 4. november 2025. 

Har du årskort til Frederiksborg? Brug rabatkoden ‘FR.BORG2025’ og få 10% rabat, når du køber billet. Husk at medbringe dit årskort.