Indlæser Begivenheder
Fotokredit Jonathan Damslund
Særarrangement

Kulturnat

05/09 2025 kl. 17:00 - 22:00
Køb billet til kulturnatten
Særarrangement 8 / 7

Silent disco, smagsoplevelser, slow looking og en kongelig våbenmaler. Oplev Frederiksborg med alle sanser.

Deltag i en stemningsfuld kulturnat på Frederiksborg! Her åbner slottet  sig for en oplevelse ud over det sædvanlige. Gå på opdagelse i tusmørket, og lad historien folde sig ud gennem lys, lyd, duft og smag.

 

På Rabarbergaarden Slottet er der frøbomber og insekthoteller samt mulighed for at drille smagssansen. Den kongelige våbenmaler fortæller om våbenskjolde i Slotskirken, hvor også Compenius-orglet bliver vist frem og drengekoret optræder. Træk i tråde i Riddersalen, hvor museets forskere fortæller om den kommende gobelinudstilling og prøv slow looking i Prinsessefløjen! Start (hvis du er barn) eller slut med et stille brag af en fest, når det spilles op til silent disco med tidens mest populære beats i indre slotsgård.

På kulturnatten kan du med et Årskort 1+1 i år tage to gæster med! Hvis du ikke allerede har årskort, er det måske nu, du skal afsted efter et. Køb og afhent årskortet på forhånd og undgå kø til billetsalget på kulturnatten. BEMÆRK: Har du årskort, skal du alligevel købe billet til dette arrangement. Du kan med fordel købe på forhånd for at springe køen over.

Program

17.00–19.00

👧 Silent disco for børn. Hvor: Indre slotsgård.

🌱 Rabarbergaarden for børn: Dril sanserne med råsmagning. Føl, mærk og byg insekthoteller og lav frøbomber: Sted: Plænen mellem Slotsherrens Hus og Rabarbergaarden.

🧚 Det eventyrlige skab. ”Der var en gang en hertug, der havde sig sit eget orkester, sit eget teater og sine egne soldater…” Slotskirkens organist fortæller om Compeniusorglet for børn. Hvor: Ved Compeniusorglet.

17.00–20.00

🧵 Træk i trådene! Træk en tråd og sæt dit præg på fællesværket, når vi sammen væver på store bordvæve. Aktiviteten er både for børn og voksne! Hvor: Riddersalen.

17.00–20.30

🍲 Folkekøkken – spis på Rabarbergaarden. Sanserne bliver pirret på dette års kulturnat på slottet. Rabarbergaarden er gået på opdagelse i de krydderier, der var helt særlige i Christian 4.’s tid. Billet til folkekøkken kan tilkøbes her. Bemærk at spisning på Rabarbergaarden ikke er en del af billetprisen. Book bord. 

18.00-18.30

🎶 Frederiksborg Drengekor – koncert i Slotskirken.

18.00–20.00

🧵 Gobeliner – hør om den kommende udstilling i Riddersalen. Kig forbi Riddersalen og mød Frederiksborgs forskningschef, seniorforsker og tekstilkonservator, der fortæller om den kommende udstilling Gobelin. Hvor: Riddersalen.

🧂 Mød møbelkonservatoren, der åbner krydderiskabet fra 1600-tallet og lader dig dufte til krydderier fra fortidens grundkøkken. Hvor: Kongefløjen, 1. sal, stue 35.

18.00–22.00

🔥 Fakler i Barokhaven – levende lys.

17.00–22.00

🕯️ Lanterneallé – stemningsfuld belysning. Hvor: Staldgade.

18.30, 19.00, 20.00 og 20.30

🛡️Kongelig våbenmaler og heraldiker Ronny Skov Andersen fortæller om våbenskjoldene i Ridderordenskapellet. Hvor: Slotskirken. Maks. 25 gæster per omvisning.

19.00-20.00

👀 Slow looking-sessioner (tre sessioner á 30 min. kl. 19, 19.30 og 20). Slow looking betyder, at man bliver guidet i at se på et udvalgt værk. En fordybende oplevelse, der bringer dig helt tæt på et særligt værk. Hvor: 2. sal Prinsessefløjen. Først-til-mølle-oplevelse med begrænsning på 10 gæster per session.

19.30

🎶 Frederiksborg Kammerkor – koncert

20.00 og 20.30

🍺 Mød brygmester ved Carlsberg Research Center, Zoran Gojkovic. Hør om og smag på specialøl. Præsentationen foregår på engelsk! Hvor: Rosen Maks. 40. gæster per session.

20.00-22.00

🕺 Silent disco for voksne. Hvis du drømmer om at danse til tidens beats midt i den danske kulturarv, så skal du kigge forbi på kulturnatten. Vi skruer op for lyden i høretelefonerne og feststemningen. Men lyden forbliver mellem os, der danser. Og de gamle vinduer og mure skånes. Hvor: Indre slotsgård.

20.00-22.00

🔦 Frederiksborg by Night: Oplev stemningen på Frederiksborg, når mørket sænker sig over slottet. Lyset i lysekronerne skaber en særlig aftenstemning. Du kan medbringe din egen lommelygte, hvis du vil udforske malerier og genstande i mørket.

21.00

🎹 Se Compeniusorglet. Slotskirkens organist lukker i bogstaveligste forstand op for Slotskirkens imponerende orgel, der verdens ældste orgel i funktion.

21.15-22.00

🍻 Tak for i aften – vi byder på en øl fra Carlsberg i Rosen.

 

Q & A

Jeg har billet til museet om dagen. Skal jeg også købe en særligt til Kulturnat? 

Nej billetten gælder også til om aftenen.

Jeg har årskort til museet. Kan jeg medbringe to ledsagere om dagen også? 

Nej. Tilbuddet gælder kun til Kulturnat, som starter kl. 17.00.

Jeg vil gerne købe årskort og bruge det på Kulturnat. Kan jeg købe det på selve aftenen? 

Ja. Men du kan med fordel købe det inden og dermed springe køen over.

Skal jeg købe billet til Kulturnat på forhånd? 

Du kan med fordel købe inden og springe køen over.