Garderobe

Garderobe og tasker

Store tasker (max. størrelse er 15cm x 30cm x 25cm), rygsække, paraplyer, gangstave, vandflasker og lignende må ikke tages med rundt på museet. Vi henviser til garderobeboksene i museets forhal.

Barnevogne og puslerum

Egne barnevogne og klapvogne må ikke medtages på museet. De kan placeres efter henvisning fra museets opsynspersonale. Bæreseler til små børn og paraplyklapvogne kan lånes i billetkassen. Der er puslerum på toiletterne i indre slotsgård.

Medbragt mad og drikke

Det er muligt at spise medbragt mad under buegangene i indre slotsgård og ved bænkene i ydre slotsgård. Ved Slotsgade og indgangen til slotskomplekset findes borde og bænke. I slotshaven er der adskillige muligheder for at finde en god plet til en pause i naturskønne omgivelser.