Job på museet
På Frederiksborg er vi ca. 60 medarbejdere. Vores faglighed er vidt forskellig: fra forskere til pensionerede politibetjente. En del af os er deltidsansatte opsynsværter på museet og ansatte i vores museumsbutik og velkomst. Alle ledige job slås op her på siden, men vores butik og velkomst modtager gerne uopfordrede ansøgninger på job@dnm.dk.
Vi er i gang med en spændende forandringsproces, som involverer alle afdelinger. Vi moderniserer samtidig med, at vi skaber udstillinger og den bedste oplevelse med Frederiksborg for vores gæster.
Et job hos os betyder derfor, at du trives med forandringer og har lyst til at bidrage til udviklingen af Frederiksborg over de kommende år. Vi ønsker en arbejdsplads, der er kendetegnet ved dialog, tillid og åbenhed, og vi kigger efter disse værdier hos dig, når vi rekrutterer.