
Kongemagtens historie
Book forløbKongemagtens historie på Nationalhistorisk Museum på Frederiksborg
Et er at kunne kongerækken udenad, noget andet er at forstå kongernes magt gennem tiden. I dette forløb vil kongemagtens skiftende strukturer blive gennemgået fra de tidligste oldenborgske konger til nutidens glücksborgere, fra valgkonger over enevældige konger til vor tids repræsentative monarki. Portrætter og historiemalerier fortæller sammen med slottets arkitektur, pragtrum og øvrige inventar om kongemagtens historie og udvikling og giver eleverne en forståelse for kongemagtens betydning for det danske samfunds udvikling.
Fag: Billedkunst, Dansk, Historie
Varighed: 1 time
Færdigheds- og vidensmål: Et forløb om kongemagtens historie giver eleverne et historisk overblik og træner dem i at identificere brug og kontinuitet i historien. Forløbet træner samtidig elevernes evne til at analysere billedsymboler og billeders funktion og giver dem redskaber til at undersøge forskellige fortællepositioner.
Kernestof:
- Indtil 1453: Samfundenes tilblivelse
- 1453-1776: Nye verdensbilleder
- 1776-1914: Brud og tradition
Kanonpunkter: Christian 4., Grundloven, Reformationen, Statskuppet 1660