
Vi søger en Oldfrue (rengøringskoordinator og rengøringsassistent) M/K
Har du sans for detaljer, blik for høj kvalitet og erfaring med rengøring og koordinering? Så er du måske vores nye oldfrue – også kendt som rengøringskoordinator og -assistent – på Frederiksborg Slot!
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst kollega, som kan sikre og koordinere rengøringen af museets smukke og historiske rammer – både i tæt samarbejde med vores interne rengøringsteam og i kontakt med eksterne leverandører.
Om stillingen
Som oldfrue (rengøringskoordinator og -assistent) M/K får du en alsidig rolle, der kombinerer daglige praktiske opgaver med koordinering og kvalitetskontrol. Du bliver en nøgleperson i driften og en vigtig del af museets værtskab.
Dine arbejdsopgaver inkluderer bl.a.:
- Udføre daglige rengøringsopgaver sammen med teamet (ca. 40 % af arbejdstiden)
- Koordinere og fordele rengøringsopgaver i teamet
- Kvalitetssikre rengøringen i hele museet og sikre, at procedurer og standarder overholdes – også hos eksterne leverandører
- Planlægge bemanding ift. ferie, sygdom og oplæring
- Koordinere rengøringsindsatsen ved særarrangementer, udstillinger m.m.
- Stå for indkøb af rengøringsartikler
- Være kontaktperson til eksterne leverandører (fx vinduespudsere)
Vi søger dig, der:
- Har erfaring med professionel rengøring – gerne fra et museum, historisk bygning eller lignende
- Gerne har kursus i museumsrengøring eller tilsvarende
- Trives i en koordinerende rolle og har overblik og struktur
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Har kendskab til relevante rengøringsprodukter og -teknikker
- Er i god fysisk form
Vi tilbyder:
- En spændende og varieret arbejdsdag i unikke historiske omgivelser
- Tæt samarbejde med et dedikeret team og øvrige afdelinger på museet (publikumschef, sikkerhedschef, opsynskoordinator m.fl.)
- En arbejdsplads, der stiller høje krav til kvalitet og værtskab
- Gennemsnitlig arbejdstid på 25–30 timer pr. uge, primært i tidsrummet kl. 6–14 – med vagter fordelt på både hverdage, weekender og helligdage
Om os
Frederiksborg ∙ Nationalhistorisk Museum er et af Danmarks ældste museer og ligger i det storslåede Frederiksborg Slot i Hillerød. Museet har ca. 75 ansatte og besøges hvert år af mange gæster fra både ind- og udland. Vi er en del af Carlsbergfamilien, som du kan læse mere om her: www.carlsbergfondet.dk
Ansøgning
Stillingen er ledig til besættelse snarest. Vi indkalder løbende til samtale.
Send din ansøgning og CV til job@dnm.dk – skriv venligst “Oldfrue” i emnefeltet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Publikumschef Pia Rost Rasmussen, prr@dnm.dk 61 60 01 54