PORTRÆT #71: VENUS FRA HADERSLEV – CATHARINA JENSEN, MALERHUSTRU OG NETVÆRKSKVINDE
“Fru Jensen” eller “Kunstnerens hustru”. Sådan er hun blevet kendt, Catharina Lorentzen, gift med portrætmaleren C.A. Jensen. Ingen forskere har endnu set hende i egen ret, som kvinde, som menneske, som aktør i tidens kunst- og åndsliv.
Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen har skrevet om hende i den bog, der er kommet i forbindelse med sommerens store udstilling. Kapitlet hedder Venus fra Haderslev og fortæller om Catharina ud fra mandens portrætter af hende. Både som ikonografisk figur, en “Venus” nærmest hentet ud af 1500- og 1600-tallets italienske malerkunst. Og som kvinde og menneske, et menneske af kød og blod, der stod last og brast med sin uheldige ægtemand.
Udstillingen Elsket og udskældt – portrætmesteren C.A. Jensen kan ses på Frederiksborg til den 22. september.
Her ses fire af C.A. Jensens portrætter af sin hustru Catharina.
Ca. 1825, Den Hirschsprungske Samling.
1828, Frederiksborg Nationalhistorisk Museum, udstillingens signaturbillede.
1842-44, Statens Museum for Kunst.
1845, Statens Museum for Kunst.