Da Årets Historiske Bog blev kåret på Historiske Dage tidligere på året, blev det Søren Mentz’ biografi om Frederik 5., der vandt. Frederik 5. – den elskværdige europæer.
Den gængse historie om Frederik 5. er, at han var en alkoholiseret sexgalning, der ikke egnede sig til regeringsførelsen. Men den britiske diplomat Walter Titleys indberetninger viser os en anden konge. Et elskværdigt menneske, en charmerende konge, der var populær i den brede befolkning.
Denne episode er en redigeret reprise, der ser tilbage på årets bedste historiske bog.

Frederik 5.s mor kaldte ham “den danske prins”, fordi han – meget usædvanligt – kunne tale dansk, mens resten af hoffet talte tysk. Historikeren Søren Mentz kalder ham derimod “den elskværdige europæer”. Det er undertitlen på biografien, som udkom i 300-året for kongens fødsel.
Frederik 5. var konge 1746-66 i en tid præget af store forandringer, både økonomisk, socialt og identitetsmæssigt, men hans regeringstid var faktisk den mest stabile periode i enevældens historie.
Frederik 5. var også europæer. Han så ud over Danmarks grænser og lod sig inspirere af en europæisk samtid præget af sanselighed, nydelse – og oplysning.

Medvirkende: Søren Mentz, historiker, ph.d., leder af Museum Amager og forfatter til biografien Frederik 5. – den elskværdige europæer.

Portrættet malet af Carl Gustav Pilo i 1751 er pragtstykket i stue 48 på Frederiksborg.
Det pryder også bogens forside.
Nedenfor ses desuden Frederik 5.s første dronning, Louise, malet af Pilo. Det hænger i stue 49.
Derefter Frederik 5.s anden dronning, Juliane Marie, malet af Pilo. Det hænger i stue 48.
Og nederst hans mangeårige elskerinde Madame de Hansen, malet af Jens Thrane. Det hænger i stue 49.