“Konge-Haand og Folke-Stemme,
Begge stærke, begge fri,
De har haft i Danmark hjemme
Mange hundred Aar før vi!”

Danmark behøver slet ikke nogen grundlov, mente Grundtvig – som dog alligevel kæmpede for at blive valgt til den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848.
Alt det politiske ævl og kævl risikerer at føre til uro og revolution, mente han. Og Danmark er i forvejen styret af en naturlig forfatning, der går flere hundrede år tilbage. Samdrægtigheden mellem konge og folk.
Alligevel ville han være med i Rigsforsamlingen, for han var den, der bedst forstod folket og folkets stemme. Han kunne simpelthen ikke undværes – mente han selv.
Avisen Morgenposten var lidt mere kritisk: “af Alt i Verden er der neppe Noget, som Grundtvig er saa lidt skikket til, som til at være Rigsdagsmand, i Særdeleshed, hvor Talen er om Affattelsen af en Grundlov. Grundtvig svæver saa at sige mellem Himmel og Jord, vandrer mere i Skyerne end paa Jorden”.
Historikeren, ph.d. Jens Lei Wendel-Hansen udgiver på Grundlovsdag 5. juni bogen Grundtvig og Grundloven. Han er gæst i denne uges PORTRÆT.

N.F.S. Grundtvig er her malet af C.A. Jensen i 1843, fem år før den Grundlovgivende Rigsforsamling trådte sammen. Med en vis skepsis ser den stridbare Grundtvig ud på os. Få har som han præget vores ideer om, hvad Danmark skulle og kunne være.
Portrættet tilhører Den Hirschsprungske Samling, men kan lige nu ses i sommerens store udstilling “ELSKET OG UDSKÆLDT – portrætmesteren C.A. Jensen” frem til den 22. september her på Frederiksborg · Nationalhistorisk Museum.