DEL 2 AF 2
I anden del fortæller vi om, hvordan Elisabeth Baumann bliver gift med den danske billedhugger Jens Adolf Jerichau i Rom, og hvordan det i høj grad bliver hende, der må forsørge familien med sin kunst. Hvordan hun slår igennem i London, og hvordan hun finder hjælp og støtte hos H. C. Andersen. Om evnen til at skabe netværk og gåpåmodet til at rende dronning Victoria på dørene.

Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) var kvinde, kunstner, udlænding og outsider i det danske kunstmiljø. Til gengæld havde hun stor succes på det kommercielle kunstmarked i London. Også med eksotiske malerier fra Istanbul og Kairo.
Elisabeth Baumann var født i det nuværende Polen af tyske forældre. Hun var uddannet i Düsseldorf og mødte sin kommende mand, Jens Adolf Jerichau, i Rom.
Hun udfordrede tidens forestillinger om, hvad en kvinde formåede, og hun forsøgte, trods kritik og kampe, at forene familieliv og karriere. Da hun ikke blev accepteret som dansk, gjorde hun den internationale, kosmopolitiske kunstneridentitet til sit særkende.
Sine Kroghs nye bog er første bind i serien ‘Kunstens kvinder’, der formidler forskningsbaseret viden om både oversete og mere kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Samtidig er Jerichau Baumann en af de fire hovedpersoner i DR2’s nye serie om store danske kunstnere fra 1800-tallet.

På Frederiksborg har vi adskillige af Elisabeth Jerichau Baumanns portrætter. Her er øverst hendes selvportræt fra ca. 1850, som hænger i stue 57 på Frederiksborg.
Derefter H. C. Andersen, som hænger i stue 56, og botanikeren Nathanael Wallich, som hænger i stue 61.
Nederst hendes portræt af ægtefællen, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau. Maleriet har tilhørt H. C. Andersen før det kom til Frederiksborg.