DEL 1 AF 2 – sidste del udkommer 1. marts
I første del fortæller vi om kritikken af Elisabeth Jerichau Baumann, da hun havde sin københavnske debut i 1849 – og vi fortæller om hendes baggrund i det nuværende Polen og kunststudierne i Düsseldorf, lige indtil hun møder den danske billedhugger Jens Adolf Jerichau i Rom.

Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) var kvinde, kunstner, udlænding og outsider i det danske kunstmiljø. Til gengæld havde hun stor succes på det kommercielle kunstmarked i London.
Elisabeth Baumann var født i det nuværende Polen af tyske forældre. Hun var uddannet i Düsseldorf og mødte sin danske mand, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau, i Rom.
Elisabeth Jerichau Baumann gjorde sin entré i København i 1848 og insisterede på at leve af sin malerkunst. Men ikke nok med, at hun var kvinde: Hun malede for tysk, for internationalt, for udansk.
Hun udfordrede tidens forestillinger om, hvad en kvinde formåede, og hun forsøgte, trods kritik og kampe, at forene familieliv og karriere.
Sine Kroghs nye bog er første bind i serien ‘Kunstens kvinder’, der formidler forskningsbaseret viden om både oversete og mere kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Samtidig er Jerichau Baumann en af de fire hovedpersoner i DR2’s nye serie om store danske kunstnere fra 1800-tallet.

På Frederiksborg har vi adskillige af Elisabeth Jerichau Baumanns portrætter, bl.a. af Jens Adolf Jerichau og H. C. Andersen. Her er hendes selvportræt fra ca. 1850, som hænger i stue 57 på Frederiksborg.
Nederst hendes portræt af politikeren og demokratiforkæmperen Orla Lehmann fra 1848. Da skrev anmelderne om hendes portrætter:
»Vi træffe her flere bekjendte Ansigter, men alle med en saadan Tilsætning af en forskruet og affecteret Tydskhed, at man mere afskrækkes end tiltrækkes ved Betragtningen.«