Her i foråret publicerede Frederiksborg en audioguide om Danmark som caribisk kolonimagt.
Når du bevæger dig rundt på museet, vil du se kolonitidens spor på forskellige måder. Prinser, prinsesser, hertuger og hertuginder er blevet malet med sorte og slavegjorte mennesker som del af iscenesættelsen, der skal udstråle luksus og magt. Andre – slaveejere, storkøbmænd og skibsredere – er malet uden spor af, hvor deres rigdom kommer fra. Her er slaveriet usynligt.
Audioguiden fører dig fra Audienssalen og 1680’erne op til 1792, hvor Danmark forbød den transatlantiske slavehandel, men fortsatte slaveriet i endnu et halvt århundrede.

Et af de første og største slaveoprør i Caribien fandt sted på den danskejede ø Sankt Jan, og det er det, vi fortæller om i denne sommer-podcast.
Tidligt om morgenen den 23. november 1733, før daggry, bevægede en lille gruppe sorte mænd sig op ad en stejl sti mod et lille fort med otte danske soldater. De danske soldater blev hugget ned. De slavegjorte tog magten over fortet og hejste deres eget flag.
De tilhørte Akwamu-folket i det nuværende Ghana og var som krigsfanger blevet solgt til danske slaveopkøbere ganske kort forinden. De var veltrænede krigere og greb til våben mod det umenneskelige slavesystem. Guerillakrigen på Sankt Jan varede i et halvt år og endte med, at oprørslederne begik kollektivt selvmord.
Historikeren Louise Sebro fortæller i bogen Slaveoprøret på Sankt Jan (i serien 100 danmarkshistorier) om selve oprøret, om slavearbejdet i plantagerne og det undertrykkende samfund i Vestindien, og om de slavegjorte vestafrikaneres egne vidt forskellige etniske identiteter. Det var først i Caribien, at stolte Akwamu-krigere blev til “sorte” eller “afrikanere”.

I stue 42 på Frederiksborg fortæller vi desuden om nogle af slaveriets danske bagmænd som Carl Adolph von Plessen og Ferdinand Anthon Danneskiold-Laurvigen, som aldrig selv satte deres ben i kolonierne – og den rige slaveejer Johan Lorentz Carstens, som blev adlet under navnet Castenschiold.

I Audienssalens loft på Frederiksborg findes fire malerier fra 1680’erne af de fire kendte verdensdele. De er malet af Peder Andersen Nordmand til Christian 5. og kan læses som en rangorden af verden – fra det kulturelt, økonomisk og militært højtstående Europa over det eksotiske Asien og det vilde Amerika til det øde, ørkenagtige Afrika. Ud fra malerierne er der ingen tvivl om, hvem der har ret til at herske over hvem.
Da malerierne blev lavet, havde Danmark erhvervet kolonier og handelsstationer i alle de fremmede verdensdele: Indien, Vestafrika og Caribien. Slavehandlen og slaveøkonomien var i gang.
Derunder Ferdinand Anthon Danneskiold-Laurvigen, som du kan se i stue 42. Han var fra 1723 direktør for det privatejede Vestindisk-Guineisk Kompagni, som bl.a. havde monopol på import og raffinering af råsukker, og som administrerede De Vestindiske Øer indtil staten (kongen) overtog dem i 1755.
Derefter Carl Adolph von Plessen, som også er i stue 42. Han stod bag kompagniets køb af øen Sankt Croix i 1733 (fra Frankrig) og ejede flere plantager på øerne.
Og nederst en miniature af Johan Lorentz Carstens, en af de største og rigeste danske plantage- og slaveejere, som selv var født i Caribien, havde nederlandsk som modersmål og havde sine vigtigste handelskontakter i Amsterdam. I 1745 rejste han “hjem” til Danmark, købte godset Knabstrup og blev adlet som greve Castenschiold.