Se nøje på denne mand, malet i 1772 af Jens Juel i sine velmagtsdage.
Christophe Battier, født i Schweiz, en af topfigurerne i Asiatisk Kompagni i København. I 1783 bryder skandalen ud. Kompagniet mangler næsten 700.000 rigsdaler i sin kasse – og både Battier og flere af de andre er som sunket i jorden.
Maleriet forestiller en svindler. I mere end 130 år kender vi ikke dets skæbne. I 1917 bliver det købt af Emil Glückstadt, Landmandsbankens direktør. Den krakker 1922 i Danmarks største bankkrak nogensinde – langt større end Amagerbanken og Roskilde Bank – og Glückstadt dør, syg og nedbrudt, i fængslet.
Maleriet bliver solgt på auktion i 1923 og trækker stadig et spor af tragedie og dødsfald efter sig.
I 2023 hænger Jens Juel-maleriet hos en dansk rigmand i et palæ i Lissabon. Men er det virkelig forbandet? Og hvad ville der ske, hvis et dansk museum købte det? Ville museet blive ramt af forbandelsen?
Historikerne Anders Ravn Sørensen og Benjamin Asmussen fortæller om deres jagt på maleriet og dets ejere i den vildt underholdende bog “Maleriets forbandelse”.
Denne episode er optaget på 2. sal i Prinsessefløjen på Frederiksborg, hvor Jens Juel-malerierne hænger tæt. Kom selv og se dem.

Jens Juel-maleriet af Christophe Battier pryder bogens forside.
Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner – Part of the Bonhams Network.
Statens Museum for Kunst ejer det tilsvarende maleri af Battiers hustru, Anna Elisabeth Storp. SMK Open.
Allernederst ser du de to forfattere midt i vores enorme samling på Frederiksborg.