“Vi er alle sammen født nøgne. Resten er drag.”
Sådan siger – og synger – den amerikanske tv-kendis, skuespiller og sanger RuPaul.
”Jeg civiliserer mig om morgenen”, skriver Kirsten Hammann tilsvarende i et digt. Vi rejser os op. Går på to ben. Tager tøj på. Vi er jo ikke aber.
Vi civiliserer os selv hver eneste morgen. Og iscenesætter os selv.
Vi sætter vores hår, vælger vores tøj med omhu. Tager kostume på, forklæder os som civiliserede mennesker. Viser, hvem vi er – hvem vi gerne vil være – hvordan vi gerne vil ses.
På samme måde er portrættet iscenesættelse. Den ultimative iscenesættelse.
Det er også en meget konfronterende kunstform, hvor vi står ansigt til ansigt med et andet menneske.
En ny, gigantisk bog om DANSK PORTRÆTKUNST er lige udkommet på Gyldendal. Den er på 650 sider og vejer 3½ kilo. Den er skrevet af kunsthistorikeren Thyge Christian Fønss-Lundberg, som har kastet kræfter og kærlighed i arbejdet i årevis.
Der er ikke mange, der elsker portrættet højere end han. Det skulle da lige være Frederiksborg, hjemsted for det nationale portrætgalleri.
I denne episode går vi på opdagelse i nogle af Frederiksborgs allerbedste og smukkeste portrætter.

Blikfang for denne episode er Olaf Rudes portræt af Dronning Ingrid fra 1955. Det er et af Frederiksborgs største mesterværker og kan ses i stue 77 på 3. sal.
Thyge Christian Fønss-Lundberg kalder det et af det 20. århundredes vigtigste portrætter, også på internationalt plan.
Nedenunder ses de øvrige portrætter, vi taler om i denne udgave af PORTRÆT.
.J.L. Mosnier: Constantin Brun, 1800, stue 54.
Jens Juel: Thomasine og P.A. Heiberg, ca. 1790, stue 54.
Bertha Wegmann: Philip Schou, 1888, stue 69.
August Jerndorff: Olaf Rye, 1895, stue 63.
August Jerndorff: J.C. Jacobsen, 1886, stue 68.
Bertha Wegmann: Peter Vedel, 1893, stue 65.