Finansgeniet Heinrich Carl Schimmelmann var en vigtig figur i 1760’ernes og 70’ernes Danmark og optræder i DR’s serie “Slave af Danmark”. Da han døde i 1782, var det som landets rigeste mand og største slaveejer.
Schimmelmann var kommet til Danmark for at hjælpe med at få styr på statsfinanserne, og det kom også hans egen formue til gode. Af kongen købte han de fire største sukkerplantager i Dansk Vestindien og blev dermed Danmarks største plantage- og slaveejer.
Schimmelmanns skibe, fabrikker og virksomheder var involveret i alle dele af den globale handel. Bomuldstekstiler fra Indien og geværer fra hans fabrik i Nordsjælland blev brugt som betaling for mennesker i Vestafrika. Herfra blev de slavegjorte sejlet til Caribien, og fra Caribien blev Schimmelmanns råsukker sejlet til København og raffineret på Schimmelmanns sukkerfabrik.

Niels Brimnes er historiker, professor på Aarhus Universitet og forfatter til bindet “Slaveejerens død” i serien “100 danmarkshistorier”. Sammen ser vi på det ikoniske portræt af Schimmelmann i stue 50 på Frederiksborg.
Pastellen er malet af Lorens de Lønberg omkring 1775. Vi ser bl.a. en forgyldt buste af Schimmelmanns velgører Frederik 5. Vi ser Schimmelmann med Elefantordenen, papirer med hans titel som kongelig skatmester, et portræt af hustruen, en slavegjort tjener og en globus, der viser, hvordan hele verden ligger for Schimmelmanns fødder.
I naborummet, stue 52, findes endnu et pastel-portræt, måske malet ved samme lejlighed.