PORTRÆT #10: DEN ONDE NABO – SVERIGE 500 ÅR

Tyttebær, birketræer, idylliske ødegårde og stille badesøer – vi elsker Sverige, men gennem historien har de også været Danmarks arvefjende og vores ‘onde nabo’.
Nu fylder Sverige 500 år.
Ikke nogen høj alder for et land – men det er 500 år siden, at Kalmarunionen brød sammen, Sverige gjorde oprør mod Christian 2. efter det voldsomme blodbad i Stockholm – og en ny, svensk konge trådte ind på scenen: Gustav Vasa blev valgt som Sveriges konge den 6. juni 1523.
Denne uges PORTRÆT ser på Sveriges 500 år og forholdet mellem vores to lande. Danmark og Sverige – som Christian 4. kaldte for ”den onde nabo”.

Medvirkende: professor Dick Harrison, Lunds Universitet; lektor Rasmus Glenthøj, Syddansk Universitet.

Maleriet viser slaget i Køge Bugt 1677 og udsmykker Audienssalen på Frederiksborg. Malet af Claus Møinichen 1686-88.