Sild, blod og salt var grundlaget for Valdemar Sejrs imperium. Sild var havets sølv og 1200-tallets store økonomiske ressource.
Derfor var det også vigtigt at herske rundt om Østersøen, og det gjorde Valdemar 2., langt senere kendt som Valdemar Sejr. Da Dannebrog kom ned fra himlen den 15. juni 1219, lykkedes det Valdemar og hans hær at erobre også magten i Estland.
Efter den store biografi om Valdemar den Store har middelalderhistorikeren Lars Kjær nu udgivet en lige så fængende biografi om hans søn, VALDEMAR SEJR – Imperiebyggeren.

Den ser vi på i to episoder af PORTRÆT, hvoraf denne er den sidste.
Det er historien om et flerkulturelt dansk imperium med riddere, stormænd, digtere og håndværkere fra alle verdenshjørner. Danskere og tyskere, folk fra Rügen og Pommern, norske og svenske stormænd, engelske guldsmede og islandske skjalde. En dronning fra Bøhmen og én fra Portugal. I Valdemars egen selvforståelse var det danske imperium en moderne, nordisk pendant til Romerriget.

I Valdemarsalen på Frederiksborg findes Henrik Olriks skitse til et stort vægmaleri af ‘Volmerslaget’, Valdemar Sejrs sejr i slaget ved Lyndanise i Estland, 15. juni 1219. Det kan man se, hvis man besøger Frederiksborg.
I vores magasiner findes også en skitse af Laurits Tuxen. Kompositionen er fuldstændig den samme som på Olriks skitse. Måske overvejede Tuxen at fuldføre opgaven efter Olriks død i 1890?
Nederst ses Emil Andersens maleri fra 1843 af Valdemar Sejrs søns, Valdemar den Unges, død i en jagtulykke på Røsnæs i 1231. Det hænger i Valdemarsalen.